Polartorsken forsvinder: Det er dårligt nyt for Grønland og dets dyreliv

Polartorsken – en af de allervigtigste fiskearter i de arktiske havområder – er under stort pres fra klimaforandringer.

Forskere fra Grønlands Naturinstitut og DTU har i et studie fra februar dokumenteret, hvordan denne 'nøgleart', som de kalder den, har været i voldsom tilbagegang de sidste tre årtier og flyttet sig længere mod nord.

Det har store følgevirkninger for hele fødekæden i Arktis, da det påvirker andre fiskebestande, sæler og den generelle fangst og fiskeri her i landet, fortæller en af studiets hovedforfattere.

- Vores data taler meget tydeligt, siger Teunis Jansen, professor ved ved Grønlands Naturinstitut og DTU Aqua, til KNR.

- Klimaeffekterne ruller op gennem økosystemet og påvirker fiskere og fangere meget direkte, siger han.

Polartorsken er ikke selv en vigtig kommerciel fisk i Grønland. 

Dens betydning ligger i stedet i dens rolle som føde for en lang række arter, som både økologisk, økonomisk og kulturelt er vigtige for Grønland.

På mange måder er den koldtvandselskende polartorsk blot endnu en indikator på, at Arktis, som opvarmes næsten fire gange så hurtigt som resten af kloden, bærer en tung del af den menneskeskabte klimakrise.

De stigende havtemperaturer og det faldende havisdække ændrer forholdene i arktiske farvande, hvilket præger udbredelsesområderne og bestandene af grønlandske havdyr, ifølge Teunis Jansen.

For nyligt har Grønlands Naturinstitut fortalt, at også bardehvalen er rykket længere mod nord, fordi sommerisen har rykket sig mod nord, og at hvalens føde har rykket sig. 

Nøgleart som bindeled

Grunden til, at polartorsken er så kritisk for fødekæden i arktiske havområder, er, at den fungerer som et bindeled mellem små organismer og større dyr.

Den overfører op til 75 procent af energien fra de små organismer i den nedre del af fødekæden videre til de større dyr, fortæller Teunis Jansen, og den spiller derfor en meget vigtig rolle, eftersom der er meget få arter i midten.

- På den måde får en enkelt art ret stor betydning, siger han.

Polartorsken er blandt andet vigtig føde for ringsæler, fisk, havfugle og nogle hvaler. 

Når bestanden og udbredelsen ændrer sig, kan det derfor få konsekvenser langt oppe i fødekæden.

Store ændringer i havet i Arktis

Teunis Jansen og hans medforfattere analyserede 13.158 trawltræk fra undersøgelser gennemført mellem 1993 og 2023 og kombinerede dem med interviews med otte fiskere fra Tasiilaq, Tiilerilaaq, Kuummiut og Kulusuk for at kortlægge polartorskens udvikling og udbredelse omkring Grønland.

De fandt en markant tilbagegang i bestanden i både Vest- og Østgrønland siden begyndelsen af 1990'erne, samtidig med at artens udbredelsesområde har flyttet sig mod nord.

De sammenholdt deres fund med ændringer i miljøet, og studiet viser, at udviklingen er sket overraskende hurtigt og faldt sammen med ugunstige ændringer i levevilkårene for fiskens tidlige livsstadier – stigende havtemperaturer, mindre havis og ændringer i plankton, som er en vigtig fødekilde for fiskens larver og yngel.

I polartorskens kerneområder i Diskobugten og Uummannaq-fjorden er vinterens havisdække eksempelvis faldet med 44 procent, når begyndelsen af undersøgelsesperioden sammenlignes med de senere år. 

Forskerne fandt samtidig en klar sammenhæng mellem mindre havis og færre polartorsk.

- Lokale fiskere (i Østgrønland, red.) oplevede i starten af den her tidsperiode, at polartorsken var en almindelig fisk, de kunne fiske tæt på bygderne, men nu er det sværere at få fat i den, og den findes primært inde ved gletsjerne, siger professoren.

Fiskerne fortalte forskerne, at polartorsken tidligere kunne fanges over store dele af området og blandt andet blev brugt som madding, hundefoder og til eget forbrug. I dag er den næsten forsvundet fra mange af de traditionelle fiskeområder. Nogle steder er fiskerne derfor begyndt at bruge lodde som alternativ madding.

I takt med opvarmningen, flytter de sig mod nord for at holde den samme temperatur og mængde af is, forklarer Teunis Jansen.

Ringe i vandet

Ligesom så meget andet i naturen spreder denne udvikling sig som ringe i vandet.

Studiet viser, hvordan man i samme periode også ser et skift i, hvor ringsæler, som i høj grad lever af polartorsk, bliver fanget.

Fangsten af ringsæler er gået ned i Disko og op i Upernavik-området, hvilket ifølge forskerne tyder på, at klimaforandringerne påvirker hele den arktiske fødekæde og økosystemet i bred forstand.

- Ringsælerne er specialister i at æde polartorsk og knytter sig i øvrigt også til is. De har nok også i høj grad flyttet efter isen og deres føde, polartorsken, siger Teunis Jansen.

- De er blevet færre der, hvor polartorsken er blevet meget sjælden. Så på den måde begynder det pludselig at påvirke fiskere og fangere meget direkte.

Forskernes undersøgelse peger på en hovedforklaring: De stigende temperaturer, mindre havis og ændringer i fødegrundlaget er et resultat af globale klimaændringer.

Løsningen er af den grund ude af grønlandske hænder, selvom grønlandske dyr og borgere mærker presset hårdest.

- Det bunder i menneskeskabt opvarmning, siger Teunis Jansen. 

- Det er et globalt problem og løsningen er også global. Beslutningstagerne, særligt i de industrialiserede lande, skal til at få nedsat CO2 udledningen.