Der er brug for et hospice i Grønland
Agger anbefaler et hospice med 10 – 12 senge her i landet, blandt andet fordi, det er ved denne størrelse man får den bedste udnyttelse af personaleresurserne. Det viser undersøgelser fra Danmark, hvor man i mange år har haft muligheden for at ende sine dage på et hospice, hvis man var langsomt døende. Det begreb dækker blandt andet over kræft, luftvejssygdomme og lignende.
Der er årligt lidt under 500 dødsfald i Grønland, og 29 % af dem skyldes kræft. 23 % skyldes, det der i fagsproget kaldes andre årsager, og endeligt dør 7 % af de knap 500 af luftvejssygdomme. Målt på disse tal vil der være god brug for et hospice her i landet. I Danmark dør der årligt i gennemsnit mellem 200 og 230 på et hospice af den størrelse som Niels Peter Agger foreslår, men det tal ventes at være lidt mindre i Grønland. Det skyldes, at samfundet må forvente, at de terminale patienter ikke har samme muligheder for behandling i hjemmet, som patienter med samme lidelser har i Danmark. Her tænkes på hjemmesygepleje, hjemmehjælp og smertelindrende behandling i hjemmet.
De årlige udgifter til et hospice af den størrelse forventes at ligge mellem 15 og 20 millioner kr., og anlægsudgifterne forventes at beløbe sig til 50 millioner kroner, da et hospice skal indeholde meget andet end sengepladser til de døende. Der skal også være opholdssteder til de pårørende, separate bad og toiletforhold til hver patient, og der skal også være andre faciliteter, som kan gøre den døendes sidste dage så fredfyldte og behagelige som overhovedet muligt.
Et problem i forbindelse med oprettelsen af et hospice i Grønland kan være, at der er en eklatant mangel på uddannet personale, der kan give den smertelindrende behandling, der er så vigtig for terminalpatienter på hospice. Det personaleproblem er ikke større, end at det kan løses med personale udefra, indtil der er egnet grønlandsk personale.
