Departementet kender til overfangst

Moskusokser bliver overfanget af få fangere, og det problem kender Departementet for fangst. Og der er forandringer i luften.
Moskusokser tæt på. Ilimanaq, 7. april 2009
Moskusokser tæt på. Ilimanaq, 7. april 2009 Foto © : Heilmann Niels Peter
Skrevet af Andrea Christiansen
24. juli 2015 09:56

Få fangere ødelægger det for mange, det har flere fangere og turistoperatøre meldt ud. Selvstyret erkender, at det kender godt til problemet og der er forandring i luften.

Der findes nemlig fangere som driver rovdrift på bestanden, erkender fuldmægtig Nuka Møller Lund der arbejder med forvaltning af moskusokser i Departementet for fangst. 

- Vi ved godt, at der er enkelte erhvervsfangere eller erhvervsfangerhold, der fanger mange moskusokser sammenlignet med andre.

Han fortæller, at det især er i januar og februar, at der bliver fanget flest moskus og at det er svært at gøre noget ved rovdrift på bestanden med den nuværende lovgivning og at den del må være op til politikerne.

Læs også Få fangere overfanger moskusokser

Ifølge Nuka Møller Lund har erhvervsfangerne og jagbetjentene også selv foreslået en stramning af reglerne for licenser.

 

- Det er også blevet foreslået fra fangernes og kontrollørenes side, at man burde sætte en øvre grænse for, hvor mange moskusokser den enkelte erhvervsfanger må fange.

Der findes ingen egentlige optællinger af moskusbestanden fra de senere år, så bestandens overordnede tilstand kan der kun gisnes om. 

Det er dog nødvendigt med en relativt omfangsrig jagt, mener Nuka Møller Lund fra departementet for fangst.   

- Erhvervsfangerne fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, tager tit til Kangerlussuaq, for at fange moskusokser. Så det skal også kunne betale sig for den enkelte erhvervsfanger, at fange moskusokser. Det vil sige, at der kan udleveres flere licencer, uden at egentlig sætte et loft på til de enkelte erhvervsfangere, siger Nuka Møller Lund.

 

Forandring er på vej

Han understreger også at der blæser nye vinde i departementet, og peger på, at dette års udkast til stramninger fra Naalakkersuisut også kan blive til virkelighed.

Læs også Moskusjagt ved Kangerlussuaq kan blive ulovligt

I Qeqqata Kommunia oplever fiskeri- og fangstkonsulent, Otto Berthelsen dog ikke, at der er noget problem, da der er faste rammer for kvotetildeling. 

Kommunens forvaltning af moskusjagt er delt op i to områder, som omfatter Sisimiut og Maniitsoq. I området nord for Kangerlussuaq er fangernes kvote fastsat til maks 300 dyr. Syd for Kangerlussuaq er der til gengæld ikke noget loft, fortæller Otto Berthelsen.