Moskusjagt ved Kangerlussuaq kan blive ulovligt

Det er en tradition at jage moskus, når kalenderen nærmer sig august måned. Det er dog ikke sikkert, at den tradition får lov at fortsætte.
21. juli 2015 06:18

Ulovlig ATV-kørslen ved jagtområdet nær Kangerlussuaq skaber nemlig store problemer og skader bestanden. 

Nu lyder det fra Qeqqata Kommunia, at det kan blive nødvendigt, med et decideret forbud mod moskusjagt i området.

- At jage moskusokser inde i Kangerlussuaq, nær lufthavnsområdet kan blive helt ulovligt.

- Vi har selvfølgelig flere muligheder, og det er en af dem, siger formand for teknik og miljøudvalget i Qeqqata Kommunia, Karl Lyberth.

Læs også Turister skuffes af ATV’er

Den ulovlig ATV-kørsel ved jagtområdet nær Kangerlussuaq skaber problemer. ATV-køretøjernes spor kan tydeligt ses ude i den vilde natur, og maskinernes larmende motorer skræmmer dyrene til at trække længere væk. 

- Det er blevet klart, at moskusjagten inde i Kangerlussuaq, nær luftshavnsområdet er ved blive et problem. Det kan ikke benægtes at moskusoksen flytter sig længere væk fra lufthavnsområdet, og ikke ses så ofte mere, siger Karl Lyberth.

Han understreger også, at selve brugen af ATV som transportmiddel ikke er det store problem. Problemet er den ulovlige kørsel, som skræmmer dyrene og slider på naturen.

 

Turistoperatører mangler moskusokser

To turistoperatører i Kangerlussuaq fortalte i sidste uge, at de tidligere oplevede mange moskus i området, men nu er de væk. 

Det medfører skuffede turister, som i stedet for moskusflokke bliver mødt af spor efter ATV'er. Faktisk har World of Greenland Arctic Circle helt måtte droppe sine moskussafariture, da chancen for at finde dyrene ganske enkelt er for ringe.

Læs også Jagtbetjent: Motorstøj skræmmer moskus længere væk

Også jagtbetjenten har overfor KNR fortalt, at den ulovlige ATV-kørsel skræmmer dyrene væk.

Og det skal der gøres noget ved, siger Karl Lyberth, som altså kan være klar med et jagtforbud.

 

Politi: Selvtyret har ansvaret

Politiet i Qeqqata Kommunia kender også til problemet, men regionsleder Johan Davidsen fortæller, at det er jagtbetjentens område, og dermed ligger ansvaret hos Selvstyret. 

- Det er Selvstyrets område, som vi ikke har kompetencer i, siger Johan Davidsen.

Læs også Ulovlig brug af ATV under moskusoksejagt i Kangerlussuaq

Davidsen har dog en opfordring til borgerne om at sige til, hvis de ser noget. Hvis de får en anmeldelse er politiet nemlig klar til at tage affære.

- Jeg vil også bede folk om, at foretage anmeldelser til os hvis de konstaterer ulovligheder i området. Så tager vi det som en politisag, siger regionslederen fra Politiet i Qeqqata Kommunia, Johan Davidsen.