Den nye danske regering slår forsvar og nordisk samarbejde sammen

Den nye regering i Danmark blev dannet søndag, og det, som IA's formand har lagt mest mærke til, er, at forsvars området og det nordiske samarbejde et lagt sammen under et ministerium.
29. juni 2015 13:09

I den nye danske Venstre-regering, som blev dannet søndag, er ministeriet for forsvar og nordiske områder lagt sammen. Og det er næppe en tilfældighed, mener IA’s formand Sara Olsvig.

- Jeg tror, der er en tanke bag i forhold til det Arktiske. Det er sådan i dag, at de nordiske lande i øget grad samarbejder om forsvarsmæssige emner også i Arktis, siger Sara Olsvig, som mener, at det er en god kombination, at man i forsvarsministeriet "opprioriterer det nordiske samarbejde og det Arktisk-relaterede samarbejde"

Læs også Aaja vil minde regering om kritik

Ny Forsvarminister får tralvt med Grønland
Den nye minister for de to områder hedder Carl Holst, og har tidligere primært beskæftiget sig med sundhedsområdet. Men han får hurtigt travlt med det nordiske samarbejde, mener Sara Olsvig:

- Den nye forsvarsminister får nok meget hurtigt Grønland og Arktis på sit skrivebord, fordi forsvarsministeriet netop i de seneste år har lavet en analyse af forsvarets aktiviteter i Grønland og Arktis. Så det kommer til, at være noget som fylder meget hos forsvarsministeren, siger Sara Olsvig og opfordrer de grønlandske medlemmer til at være meget hurtige med at aftale møder med Carl Holst.  

Læs også Demokratiet har det skidt

Det har været lidt af en kabale for den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen at danne regering. Og den nye mindretalsregering får det hårdt til at starte med, spår Sara Olsvig, som dog godt forstår, at han valgte at "gå solo".

Lettelse over at DF ikke er i koalitionen
Hos IA er de nemlig lettede over, at Lars Løkke Rasmussen ikke er gået i regering med Dansk Folkeparti, som det ellers så ud til efter valget.

- Det spændende bliver så på den ene side, hvor fleksible en ren Venstreregering bliver. Man kan forvente, at de er mere fleksible, end hvis det havde været en koalition med flere partier, men på den anden side er den også sårbar, da Venstre er gået tilbage ved valget og kun har de forholdsvis få mandater og kun er det tredjestørste parti på Christiansborg, understeger Sara Olsvig.

Læs også Aaja og Aleqa taler med Lars Løkke

Hun opfordrer også de grønlandske medlemmer til hurtigt at holde møder med den nye justitsminister, Søren Pind, som fremover vil have ansvaret for de grønlandske anstalter og lovgivning.

KNR har forsøgt at få de andre grønlandske partier og formanden for Naalakkersuisut til at forholde sig til den nye danske regering, men det er inden deadline ikke lykkedes.