Den arktiske Kapacitetspakke: Pele Broberg trækker i land
Sidste uge var han ellers klar i mælet. Op til rigsmødet mellem Grønland, Danmark og Færøerne tog han afstand til den arktiske kapacitetspakke:
- Det er en aftale, der er indgået nede i Danmark blandt de danske politiske partier. Som udgangspunkt har den ikke grobund heroppe fra.
Men nu siger han, at Naalakkersuisut endnu ikke har taget stilling til den danske regerings arktiske kapacitetspakke.
- Grundlæggende har jeg ikke overfor Danmark udtrykt hverken støtte eller modstand, siger han.
LÆS OGSÅ Udvalg savner inddragelse og hiver Pele Broberg i samråd
I februar landede den danske regering en bred politisk aftale med stor dele af Folketinget om Forsvaret i Arktis og Nordatlanten, atltså den såkaldte Arktiske Kapacitetspakke.
Partierne var enige om, at Danmark, Grønland og Færøerne har et særligt sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar i Arktis og Nordatlanten.
For forsvarsminister Trine Bramsen var det dog centralt, at Færøerne og Grønland bakker op kapacitetspakken.
- Forsvarsministeriet er i tæt dialog med de færøske og grønlandske myndigheder og ser frem til deres tilbagemelding og det fortsatte tætte samarbejde, sagde hun.
Gransker forslaget
I følge Pele broberg er dialogen mellem Grønland og Danmark stadig igang, og Naalakekrsuisut er endnu ikke kommet til nogen konklussioner.
- Vi gransker forslaget. Jeg er endnu ikke overfor mine kolleger i Naalakkersuisut kommet med indstillinger, da jeg stadig er i forhandlinger med den danske forsvarsminister, siger Pele Broberg.
LÆS OGSÅ Siumut advarer Pele Broberg: Du skal ikke skabe splittelse
Den danske regering lægger op til, at der skal bruges ekstra 1,5 milliarder på den nye aftale om forsvaret af rigsfællesskabets arktiske og nordatlantiske dele.