Demokraterne vil atter forsøge at vælte Donald Trump

Dramaet om USA's præsident Donald Trump tager til. Demokraterne vil i dag forsøge at skaffe stemmer nok til endnu en rigsretssag mod Trump.
Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men flere republikanere har på forhånd meddelt, at de også vil stemme for en rigsret, når spørgsmålet kommer til afstemning senere onsdag. Det skriver Ritzau. Foto © : Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix
13. januar 2021 12:14

I dag skal medlemmerne af repræsentanternes hus mødes, og her vil demokraterne forsøge at skaffe stemmer nok til at sætte endnu en rigsretssag i gang mod Donald Trump.

Sker det vil det være første gang, at en amerikansk præsident bliver stillet for en rigsret to gange. Det fortæller DR.

Ifølge chefredaktør på netmediet Kongressen.com, Anders Agner, kommer der formentlig til at være et flertal i repræsentanternes hus for at sætte en rigsretssag i gang.

- Det ser ikke så godt ud for Trump må man sige, alt taler for at han senere i dag igen har udsigt til at blive stillet for en rigsret. Der er ingen tvivl om at der er et flertal i repræsentaterens hus for at indlede en rigsretssag. Dermed vil du komme til at se, at derfra skal give det videre til senatet, siger Anders Agner til DR.

LÆS OGSÅ Pelosi gør klar til at indlede rigsretsproces mod Trump

Medlemmerne af repræsentanternes Hus skal tage stilling til, om republikaneren Trump skal stilles for en rigsret for blandt andet at opildne sine støtter til at angribe Kongressen i Washington onsdag i sidste uge.

Demokraterne har flertal i Repræsentanternes Hus. Men flere republikanere har på forhånd meddelt, at de også vil stemme for en rigsret, når spørgsmålet kommer til afstemning senere onsdag. Det skriver Ritzau.

Demokraterne har taget tilløb til en rigsretssag, efter at vicepræsident Mike Pence tirsdag afviste en opfordring fra Repræsentanternes Hus til at aktivere den 25. tilføjelse til USA's forfatning. Den gør det muligt at afsætte præsidenten.