Demokraterne: Koalitionen hænger i en meget tynd tråd
Pludselig blafrer koalitionen og derved Naalakkersuisuts fremtid usikkert i vinden.
Det sker efter, at Siumuts hovedbestyrelse med næstformand Vivian Motzfeldt i spidsen, har meddelt, at borgermøderne om Kuannersuit-projektet bør udskydes.
Det skriver Sermitsiaq.
LÆS OGSÅ SIK kalder Siumut nosseløse og kritiserer også IA
- Jeg kan bekræfte, at vi er meget overraskede over det kursskifte, den nye hovedbestyrelse i Siumut viser, og jeg kan bekræfte, at koalitionens videre eksistens hænger i en meget tynd tråd, i hvert fald hvad angår Demokraatits deltagelse, siger Jens-Frederik Nielsen til avisen.
Kim Kielsen, der er formand for Naalakkersuisut, men tabte formandsposten i Siumut i november, fortæller, at han ikke længere kan genkende sit parti.
LÆS OGSÅ Ekspert: Kontroversielle Kuannersuit får sprækkerne til at åbne sig i Siumut
KNR har i løbet i dag torsdag forsøgt at få et interview med både Kim Kielsen og Jens Frederik Nielsen om netop den sag. De to politikere har dog ikke ønsket at udtale sig til KNR.
Over for KNR fortæller Rasmus Leander, der er samfundsforsker på Ilisimatusarfik, at det kontroversielle projekt, skaber politiske sprækker.
- Det er jo et projekt, som stort set har kørt hele dette årti. Det australske mineselskab (Greenland Minerals, red.) har jo tænkt, at nu begynder vi at nærme os en konklusion efter en lang og sej kamp. Men nu begynder sprækkerne pludselig at vise sig internt i Siumut, siger Rasmus Leander Nielsen.
LÆS OGSÅ Kuannersuit: Siumut vil have borgermøder udskudt