Deltagelse til Avannaata Qimussersua kræver vaccine

Ifølge den nye hundelov skal alle hunde være vaccineret. Derfor skal ens hunde også være vaccineret, hvis man vil deltage til Avannaata Qimussersua. Det understreger kontoret for Anlæg og Miljø i Avannaata Kommunia.
Foto © : Visit Greenland/Mads Pihl
Skrevet af Karsten Sommer
30. januar 2018 11:52

Hundeejerne skal derfor sikre sig, at deres hunde er vaccineret. Og hundene skal være vaccineret to gange før hundeslædevæddeløbet.

Den første vaccination vil finde sted i dagene fra den 29. januar frem til den 2. februar.

LÆS OGSÅ Sygdomsudbrud blandt slædehunde i Siorapaluk

- Hvis du vil have vaccineret dine hunde, så skal du henvende dig ved det lokale kommunekontor. Den første vaccination dækker hundesygdommen og parvo virus. Den anden vaccine vil ske i uge 9, og er en opfølgning på den første vaccine, hvor hundene ligeledes vil blive vaccineret mod rabies, fortæller fung. fagchef for Anlæg og Miljø, Mathias Mølgaard.

Henvendelsen fra Avannaata Kommunia gælder alle hundeejerne, og gælder altså ikke kun dem, som skal være med til hundeslædevæddeløb, understreger kommunen.