Debat om sprut salg i Nordgrønland

Mens borgerne i Qaanaaq skal høres om de er for eller imod genåbning af salg af alkohol med alkoholvolumenprocent på over 15 procent, må beboerne i Upernaviks bygder fortsat købe deres alkoholiske drikke i Upernavik by. Det besluttede kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia på sit seneste møde.
26. november 2012 09:45

Det var Kristian Jeremiassen fra Siumut, der havde stillet et forslag om genåbning af stærke alkoholiske drikke i Qaanaaq. Forslaget blev også imødekommet af et andet kommunalbestyrelsesmedlem fra Qaanaaq.

- Vi kan nemlig ikke acceptere forskelsbehandlingen i landet. Vi ser helst gerne, at vi alle bliver behandlet ens, siger Jens Danielsen, Siumut, og medlem af Qaasuitsup Kommunias kommunalbestyrelse.

Det daværende Hjemmestyre med Hans Enoksen i spidsen lukkede for salg af stærke drikke i Qaanaaq tilbage i 2007.

Forbuddet skete efter, at den danske filminstruktør Karen Littauer havde opholdt sig i Qaanaaq i tre måneder, og fortalte om sine oplevelser til den danske presse.

Men Jens Danielsen mener i dag, at denne er en misforståelse af kulturen i Qaanaaq.

- Når lyset vender tilbage igen efter mørketiden, så har vi trang til at være udenfor, da vi har brug for lyset. Hun har også betragtet børnene som omsorgssvigtede, til trods for at de var ude for at få lys, siger Jens Danielsen.

- Der er intet at frygte. Forskellige tiltag mod børn og unge har kørt siden Qaanaaq var en selvstændig kommune, og også efter at Qaanaaq-komiteen blev etableret. Derfor ser jeg ingen grund til bekymring i forhold til børn og unge, siger han.

Så mens borgerne i Qaanaaq skal høres om de er for eller imod åbning af stærke alkoholiske drikke, så besluttede kommunalbestyrelsen af lade alkoholforbuddet være gældende endnu i Upernaviks bygder. Det var også Siumuts Karl Kristian Kruse, der ellers havde stillet forslag om genåbning af salg alkoholiske drikke i Upernaviks bygder.

- Jeg kan nemlig ikke acceptere, at man kun har forbud i visse steder, og ikke i andre steder. Personer over 18 år har nemlig ansvaret for hvordan og hvorledes vedkommende vil leve, siger Karl Kristian Kruse.

Men ved afstemningen af Karl Kristian Kruses forslag stemte 10 for forslaget, mens 10 stemte imod. På den baggrund blev forslaget forkastet. Ved afstemningen undlod et medlem af kommunalbestyrelsen at stemme.