Danske politikere er åbne for at forhandle om råstofindtægter

Grønland skal tjene langt mere på fremtidige indtægter fra råstoffer og andre ikke-levende ressourcer, end det er muligt i dag.

Sådan lød det fra alle partier i Inatsisartut under KNR's tv-debat i sidste uge. 

Her henviste blandt andet formanden for Demokraatit, Jens-Frederik Nielsen, til Selvstyreloven.

I paragraf 8 står der, at ved en årlig indtægt fra råstoffer på over 75 millioner kroner skal halvdelen af det beløb trækkes fra i bloktilskuddet fra Danmark.

- Vi skal huske, som Selvstyreloven er i dag, kan vi ikke skabe en mine og få fuld indkomst fra det. Derfor må den som det første blive ændret, siger Jens-Frederik Nielsen.

Det bakkede både Siumut, IA, Atassut og Naleraq op om under tv-debatten.

Opbakning fra Christiansborg 

Og det får opbakning fra partier på Christiansborg.

Hos Det Konservative Folkeparti siger Arktisordfører Rasmus Jarlov til KNR, at han selv har tænkt på, at ordningen bør laves om.

- Det er en dårlig incitament-struktur, at Grønland ikke får det fulde udbytte, hvis der bliver lavet råstofudvindinger. At det måske kan sætte mere gang i det, hvis der var et større incitament til at udvinde de mange råstoffer, som er i Grønland.

Udtalelserne fra partilederne i Inatsisartut om et behov for at tjene mere på Grønlands råstoffer er især kommet i kølvandet på tv-dokumentaren "Grønlands hvide guld" om den tidligere kryolitmine i Ivittuut. En dokumentar, som DR nu har trukket tilbage og undskyldt for.

Hos Det Konservative Folkeparti ønsker man, at Grønland får mere gang i økonomien og ønsker at hjælpe det på vej.

Dog mener Rasmus Jarlov ikke, at det skal være helt uden begrænsninger for, hvornår Danmark bør få del i indtægterne fra råstoffer i Grønland.

- Hvis der skulle ske det, som nok ikke er så realistisk, at der virkelig blev fundet forekomster, som gav kæmpe store indkomster i måske trecifret milliardbeløb, vil jeg nok synes, at det vil være lidt underligt, hvis vi fra dansk side ikke fik en andel af det, siger han.

Grønland overtog ansvaret for råstofområdet med selvstyreloven fra 21. juni 2009.

Hvorfor mener du, at Danmark skal have en andel i indtægterne fra råstofferne, når Grønland i dag har råderet over landets undergrund?

- Skulle der ske det helt urealistiske, at alle grønlændere kom op og blev mangemillionærer på grund af råstofforekomster, vil vi nok fra dansk side føle os lidt snydt i at have givet det hele væk, siger Rasmus Jarlov.

Statsminister: Loven kan forandres

Under en udvidet spørgetime i Folketinget tirsdag spurgte folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) om, hvorvidt Grønland mere gradvist kan overtage sagsområder fra Danmark end det, som Selvstyreloven lægger op til.

Her udtrykte statsminister Mette Frederiksen (S) en villighed til at genforhandle indhold i Selvstyreloven.

- På mange måder er det en forudsigende lov. Men det er også en lov, der selvfølgelig kan forandres hen ad vejen, hvis der opstår nye ønsker, nye interesser og nye behov, sagde hun.

Mette Frederiksen kommenterede dog ikke på, hvorvidt det præcis drejer sig om reglerne for indtægten fra råstofudvinding. 

Det vil alt sammen afhænge af en henvendelse fra et nyt naalakkersuisut efter valget til Inatsisartut 11. marts.

- Hvis der er et ønske fra naalakkersuisut efter et valg om at se på for eksempel det, der bliver nævnt her, altså omstændighederne for hjemtagende områder og for nye områder, der skal hjemtages, vil vi som regering være åbne for at kigge på det, sagde Mette Frederiksen og tilføjede:

- Selvfølgelig. Selvfølgelig!

KNR har også henvendt sig til SF og Radikale Venstre, som foreløbig ikke er vendt tilbage.