Dansk regering åbner alligevel for klageadgang i spiralsag

Afviste kvinder skulle gå til domstolene. Nu støtter ministeren, at de kan klage til et ankenævn.

Skrevet af Ritzau

25. august 2026 11:25

Kvinder omfattet af spiralsagen i Grønland kan alligevel få mulighed for at klage administrativt, hvis de får afslag på godtgørelse.

Det fremgår af et ændringsforslag til den danske regerings lovforslag om en godtgørelse på 300.000 kroner for grønlandske kvinder, som i årtier fik opsat spiral uden samtykke eller uden tilstrækkeligt samtykke.

- Jeg har stor forståelse for hensynet til at sikre de berørte kvinders rettigheder, og jeg deler derfor ønsket om, at kvinderne sikres administrativ klageadgang, skriver sundhedsminister Ida Auken (Socialdemokratiet) i et folketingssvar.

Tirsdag bliver lovforslaget andenbehandlet, og torsdag står det til at blive stemt igennem med stort flertal.

Fredag udkommer to rapporter, som Grønland har bestilt, om Danmarks ansvar i sagen, herunder om Danmark har begået folkedrab.

I det fremsatte lovforslag var der lagt op til, at Patienterstatningens afgørelser ikke kunne påklages administrativt. Kvinder, der fik afslag, ville i stedet skulle gå til domstolene.

Med ændringsforslaget vil afgørelser fra Patienterstatningen nu kunne påklages til Ankenævnet for Patienterstatningen.

Tegner ikke flertal for udskydelse

Spiralsagen handler om piger og kvinder, der uden deres viden og samtykke fik opsat spiral af den danske stat fra 1960-1991. Efter at Grønland hjemtog sundhedsområdet i 1992, fortsatte praksis i en periode.

En udredning fra 2025 viste, at mindst 4070 grønlandske kvinder ved udgangen af 1970 på den måde havde fået opsat spiral.

Siden 1. juli har 201 kvinder søgt om godtgørelse jævnfør lovforslaget. Det fremgår af et folketingssvar.

Hvad er spiralsagen?

I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
Grønland var dengang et dansk amt.
Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.
Den danske stat vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. Det offentliggjorde den danske regering i december 2025.

Vis mere

Advokat Jonas Christoffersen, der er en af forfatterne bag en af rapporterne, har opfordret Folketinget til at udskyde lovbehandlingen af godtgørelsen, til rapporterne er udkommet fredag.

Sundhedsminister Ida Auken har til Ritzau sagt, at det er op til Folketinget, om det skal ske, men der tegner sig ikke et flertal for det.

Dispensation i særlige tilfælde

Der er også lagt op til en ændring af ansøgningsfristen.

Oprindeligt var der ikke lagt op til, at Patienterstatningen kunne dispensere fra fristen. Men Ida Auken støtter nu et ændringsforslag, der giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

Det betyder, at Patienterstatningen i op til ét år efter ansøgningsfristens udløb kan se bort fra fristen.

Det kan for eksempel ske, hvis en kvinde på grund af sygdom, ulykke, længere ophold i udlandet eller andre særlige forhold ikke har søgt inden fristen.

Læs ogsåRapporter om spiralskandalen kan få konsekvenser langt ud over Grønland

Spiralindsatsen blev oprindeligt set som led i moderniseringen af Grønland.

Ifølge udredningen var tankegangen blandt andet, at en mindre hastig befolkningsvækst ville mindske presset på boliger, skoler, sundhedsvæsen og sociale udgifter.

I 2025 sagde statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) og formand for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), undskyld i sagen på vegne af Danmark og Grønland.

RITZAU

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.