Dansk Industri: Grønland skal selv investere i fond
Dansk Industri støtter forslaget om en investeringsfond med danske statskroner, suppleret med private donationer, til gavn for Grønlands råstofindustri.
Men Grønland bør være medinvestor i fondet, mener man hos Dansk Industri.
- Noget af det, vi synes er væsentlig at tage med i overvejelserne i forhold til en fond er, hvordan man sikre et grønlandsk commitment (forpligtigelse, red.) -eksempelvis i form af grønlandske midler. På den måde viser man også over for de virksomheder, der investerer i Grønland, at der er en grønlandsk commitment til at sikre en varig erhvervsudvikling, siger Peter Bay Kirkegaard, chefkonsulent hos Dansk Industri og medlem af Arctic Economic Council, som er nedsat af Arktisk Råd.
Fond vil sende positivt signal
Forslaget om en dansk statsstøttet investeringsfond til gavn for Grønlands råstofprojekter er stillet af MT Højgaards direktør for Grønland og Færøerne, Joannes Nicclassen, som påpeger, at Danmark er ved at sejle agterud i forhold til Grønlands udvikling.
Dansk Industri har i øjeblikket en såkaldt "arktisk klynge," hvor omkring 30-40 danske og grønlandske virksomheder står klar til at byde på opgaver inden for især mineindustrien. Og selv om der stadig vil være brug for et internationalt firma til at sætte skub i fx et større mineprojekt, vil en statsstøttet fond være vigtig, mener Peter Bay Kirkegaard.
- Den vil næppe kunne stå alene, men den vil kunne sende et signal til udenlandske investorer om, at der er et commitment fra dansk og grønlandsk side i forhold til erhvervsudviklingen i Grønland.
Ønsker sikre politiske meldinger
Mens MT Højgaard-direktørens bud på en danskfinansieret fond lyder på omkring 10 milliarder kroner, vil Dansk Industri ikke sætte beløb på, hvor stor et indskud, de to lande hver især bør lægge i en investeringsfond.
Dog bør et tættere erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark være under mere forudsigelige rammer for virksomheder, der vil investere i råstofprojekter, siger Peter Bay Kirkegaard - uanset om det er via fond eller ej.
- Det, vi hører fra virksomhederne er, at de er rigtig interesseret i at lave projekter i Grønland, men de savner en klar, langsigtet udmelding omkring rammevilkårene. Både når det kommer til beskatning og hvad det er nogle krav til projekterne impact of assesment, brug af udenlandsk arbejdskraft - alle de ting. Der savner man en bred politisk enighed i Grønland om, hvilken retning man vil gå.
