Dansk borgmester: Vi kan ikke betale for Grønlands kriminelle udviklingshæmmede
En dansk kommune skal ikke punge ud for en grønlandsk udviklingshæmmet borger, der er dømt i Grønland, og som har begået ny kriminalitet under forvaring i Danmark.
Det mener borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S).
- Vi synes ikke, det er rimeligt, at vi skal betale for en borger, som sådan set aldrig har boet eller levet i Lolland og ikke er født og opvokset her. Derfor har vi sagt, at den regning vil vi ikke betale.
LÆS OGSÅ Borgmester: Rigsfællesskabet må splitte regning for kriminelle udviklingshæmmede
Den grønlandske borger bor på institutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn på Lolland. Stedet passer på kriminelle udviklingshæmmede personer, som skal afsone en straf.
Forvaringen på Kofoedsminde var i første omgang betalt af Kommuneqarfik Sermersooq, hvor borgeren kommer fra. Men efter borgeren havde begået ny kriminalitet under sin forvaring på institutionen, er regningen for opholdet overgået til Lolland Kommune.
Og den regning lyder foreløbig på 12 millioner kroner, men hverken Lolland Kommune Kommuneqarfik Sermersooq vil betale beløbet.
I stedet har Kommuneqarfik Sermersooq stævnet Lolland Kommune i sagen, som Vestre Landsret i Danmark skal se på 25. til 27. januar.
Også Randers Kommune er omfattet af retssagen omkring anbringelsen af en anden grønlandsk borger.
Regning bliver sendt rundt mellem Grønland og Danmark
Og det er en kringlet sag om, hvem der skal passe og betale for rigsfællesskabets svageste.
Oprindelig var det nemlig Kommuneqarfik Sermersooq, som betalte for opholdet på Kofoedsminde, fordi borgerens første dom blev givet i Grønland.
Men efter den nye dom i Danmark er regningen overgået til Lolland Kommune, fordi danske myndigheder mener, at Lolland Kommune har ansvaret for at passe på borgeren, når personen har adresse dér - også selv om det er Region Sjælland og ikke kommunen, som ejer og driver institutionen Kofoedsminde.
Men en regning på 12 millioner kroner vil betyde, at Lolland Kommune skal spare på for eksempel børnehaver og ældrepleje til sine egne borgere for at få råd til opholdet af den grønlandske borger, siger borgmester Holger Schou Rasmussen.
- Vi har ikke haft indflydelse på borgerens situation. Og hvis vi kan få tillagt sådan nogle udefrakommende udgifter, er der jo ingen stopklods for, hvad mine skatteborgere i Lolland skal stå til regning for, siger han.
Hvis det var en dansk borger, som fik en ny dom, mens han eller hun boede på Kofoedsminde, ville det dog være borgerens danske hjemkommune, som fortsat skulle betale for pladsen på institutionen.
Danmark og Grønland bør dele regningen
Lollands borgmesterens støtter princippet om, at landene i rigsfællesskabet skal være sammen om at hjælpe de svageste borger, også økonomisk.
Men det bør ikke være den enkelte kommune i Danmark, som står med regningen, mener han.
I stedet bør staten og Grønlands selvstyre finde ud af at dele regningen.
LÆS OGSÅ Medie: Sermersooq slæber danske kommuner i retten om udgifter
- Det må være det større fællesskab. Og derfor må den danske regning finde ud af sammen med Grønland, hvordan man håndterer sådanne udgifter fremadrettet, siger Holger Schou Rasmussen.
Umiddelbart står Lolland Kommune dog i modvind i den kommende retssag.
Ankestyrelsen er en uafhængig enhed i Danmark under Social- og Ældreministeriet.
Den afgør tvister og sager inden for velfærdsområdet, for eksempel hvis en dansk kommune, en dansk region eller andre danske myndigheder er uenige om, hvordan en regel skal forstås, eller hvad der er rigtig at gøre i en bestemt sag.
Ankestyrelsen er dog ikke en domstol. Derfor er det muligt at få afprøvet en sag ved en domstol, uanset en afgørelse fra Ankestyrelsen.
I 2019 afgjorde Ankestyrelsen i Danmark en sag, der pålægger de danske kommuner at betale, hvis en handikappet grønlandsk borger med adresse i en dansk kommune bliver dømt igen.
Men den afgørelse har borgmester Holger Schou Rasmussen ikke tænkt sig at rette sig efter.
- Det har vi valgt at udfordre, fordi vi synes, at det rent principielt ikke er rimeligt, at vi skal betale en sådan udgift. Det må være et fællesskab, der betaler det, siger han.
Og skulle Lolland Kommune tabe i Vestre Landsret, vil kommunen anke til Højesteret.
- Vi har den linje, at vi kører på lige ind til, der ikke er flere muligheder. Og hvis det ender med, at vi skulle tabe i højesteret, så kommer vi til at gå til ministeren og sige, at det kommer vi ikke til at acceptere, at vi stadig skal betale sådan en regning.
KNR har bedt om en kommentar i sagen fra Kommuneqarfik Sermersooq. Kommunen ønsker dog ikke at udtale sig, før sagen er afgjort.
Heller ikke Randers Kommune, som er stævnet af Kommuneqarfik Sermersooq i samme sag, ønsker at udtale sig.
