IA foreslår: Danmark skal betale for socialhjælpen i De Grønlandske Huse

Når en borger fra Grønland får adresse i Danmark og har brug for hjælp til eksempelvis en tolk, at skrive sit barn op til pasning eller at få udbetalt sin pension, er støtte og vejledning at hente i De Grønlandske Huse.

En socialhjælp, som selvstyret i dag betaler otte millioner kroner om året for sammenlagt til de fire Grønlandske Huse. I alt modtager husene tilsammen godt 20 millioner kroner i alt til driften.

Men regningen for socialområdet bør Danmark fremover betale, foreslår medlem af Inatsisartut, Peter Olsen fra IA, på efterårssamlingen.

- Mindst otte millioner kroner, som vi benytter på det sociale område, må hentes hjem igen, for vi har brug for dem for at styrke uddannelses-, kultur- og idrætsområdet, står der i Peter Olsens beslutningsforslag.

Og han får opbakning fra sin partikollega i Danmark, Aaja Chemnitz (IA). Danmark har nemlig ansvaret for socialhjælpen, så snart et menneske får adresse i landet, påpeger hun. 

- Når man har borgere, som har valgt at bosætte sig i Danmark, er det Danmark, der har et ansvar for det. Det her er et forsøg på at lægge et pres for at få de danske beslutningstagere til at tage det ansvar, som egentlig er deres, siger hun.

Aaja Chemnitz har i øjeblikket forslaget med i forhandlingerne på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-puljen) i Folketinget. Hendes forslag går konkret på, at Danmark betaler 24 millioner kroner i alt over fire år - fordelt med seks millioner kroner om året - til socialindsatsen i De Grønlandske Huse.

Direktør: Dansk finansiering kan skabe mere administration

For direktør i Det Grønlandske Hus i København, Leise Johnsen, er det knap så vigtigt, hvem betaleren er.

- Det vigtigste for mig er ikke, hvor pengene kommer fra, men at vi beholder pengene. Det er meget, meget vigtig både af hensyn til den socialindsats, vi laver i dag, men også for at vi kan udvikle den og følge med, siger hun.

I Aarhus mener Tanja Nielsen, der er direktør for Det Grønlandske Hus i byen, at det er afgørende, at der stadig er et sted, hvor grønlandske borgere kan søge hjælp i Danmark. Vel at mærke hjælp fra fagpersoner med kendskab til grønlandske forhold.

- Det vigtigste er, at der er en indsats for de borgere med grønlandsk baggrund, som flytter til Danmark, så længe, at det danske system ikke har et ”modtagesystem” for borgere med grønlandsk baggrund, skriver Tanja Nielsen i en mail til KNR.

Men når de danske myndigheder udbetaler penge, følger der ofte en lang række krav med til, hvordan pengene må bruges og til afrapportering af de brugte midler.

Og det kan blive en hæmsko, mener Tanja Nielsen. For i dag har ledelsen i De Grønlandske Huse mulighed for at flytte rundt på pengene fra selvstyret, alt efter behovet hos de borgere, som kommer ind i huset. 

- For eksempel ser vi i øjeblikket en tredobling af henvendelser fra borgere med sundheds- og sygdomsmæssige udfordringer til vores socialafdeling. Det øger kompleksiteten i vores indsats. Fleksibiliteten gør, at vi så kan øge vores sociale indsats for denne gruppe borgere og skrue ned eksempelvis for det kulturelle, skriver hun.

Derudover går der typisk mindst et halv år, fra politikerne har besluttet at afsætte penge og til pengene rent faktisk bliver udbetalt.

Og det vil være katastrofalt, hvis De Grønlandske Huse pludselig står uden flere millioner i månedsvis, da husene så må sige farvel til medarbejdere. 

Overtager Danmark betalingen, skal det derfor ske i med omtanke, mener Tanja Nielsen.

Socialdemokratiet støtter forslaget

I forslaget fra Peter Olsen på efterårssamlinge står der om millionerne til De Grønlandske Huse, at "vi har brug for dem for at styrke uddannelses-, kultur- og idrætsområdet" i Grønland. 

Aaja Chemnitz er mere konkret og oplyser, at hun ønsker, at to millioner kroner af beløbet skal gå til mentorordninger og trivselsvejledere for grønlandske studerende i Danmark, som Grønland har ansvaret for.

De resterende seks millioner skal bruges i Grønland.

Hos Socialdemokratiet er socialordfører Camilla Fabricius åben for forslaget. 

- Der kan jo ikke herske nogen tvivl om, at når der er brug for en social indsats i Danmark, så er det selvfølgelig Danmark, der skal betale. 

Hun vil dog ikke sige konkret, om det præcis bør være otte millioner kroner årligt, som Danmark fremover betaler. 

Til gengæld forstår Camilla Fabricius ønsket om, at Grønland bør bruge pengene herhjemme i stedet.

- Jeg synes, at det er væsentligt at understøtte, at man har et godt udgangspunkt, når man kommer til Danmark, hvis man har grønlandsk baggrund. Og jeg synes, at det er prisværdigt, at man løser sine social indsatser i Grønland, siger hun.