Grønlandsk Hus fylder 50 år og vil have flere gæster i huset

Det Grønlandske Hus i København skal have plads til flere besøgende, herunder flere danske børn til undervisning om Grønland, siger direktør Leise Johnsen.
Foto © : Det Grønlandske Hus i København
17. juni 2024 07:47

Hvis du bor i københavnsområdet eller kommer jævnligt til byen, kender du sikkert indgangen gennem porten i Løvstræde 6. Og det gør ældre i din omgangskreds formodentlig også.

For det ældste af de fire Grønlandske Huse i Danmark fylder 50 år. 

Det bliver fejret officielt med en reception i huset 25. juni, men markeres allerede nu med en fotoudstilling af husets brugere på Københavns Rådhus og i Det Grønlandske Hus.

Det Grønlandske Hus i København på forsiden af husets årsberetning 1974-1978 Foto © : Det Grønlandske Hus i København

I fotoudstillingen fortæller en kvinde, at hun dog var dybt skuffet, da hun første gang kom til Løvstræde 6 kort efter overtagelsen i 1973.

- Hun kom ind til huset og kunne ikke rigtig forstå den der entusiasme, der var omkring det. For det var et meget hærget hus på daværende tidspunkt. Det har været en sølvvarefabrik, som man overtog, siger direktøren for Det Grønlandske Hus i København, Leise Johnsen.

Danske børn skal vide mere om Grønland

Huset blev dog sat i stand over flere omgange, og i dag er huset langt mere end et blot samlingssted.

- Udviklingen følger jo meget den udvikling, der også har været i Grønland, siger Leise Johnsen.

I dag er de fire Grønlandske Huse i Danmark en forlængelse af det officielle Grønland.

Historien bag Det Grønlandske Hus i København

Første initiativ til et samlingssted for grønlændere i København blev taget af foreningen Peqatigît Kalâtdlit (på dansk 'Grønlænderforeningen'), som blev stiftet i 1939. 

I 1950’erne og 60’erne holdt foreningen til i Admirals Gjeddes Gård i det indre København. I 1967 begyndte Grønlands Landsråd at give penge til rådgivningsinstitutionen Pooq i København.

I 1960'erne gik foreningerne Peqatigît Kalâtdlit og Kalâtdlit Inûsugtut Ataqatigît (på dansk 'Unge Grønlænderes Råd') sammen om at finde et hus, der kunne danne rammerne om et fast værested for grønlændere i byen.

Og det gav gevinst. I anledningen af 800-års jubilæet for København gav kommunen 500.000 til foreningerne.

I 1973 overtog bestyrelsen for det nye hus en gammel sølvvarefabrik på Løvstræde 6 nær Strøget i indre København. Det åbnede året efter som "Grønlændernes Hus". Det er senere blevet omdøbt til "Det Grønlandske Hus".

25. juni 1974 åbnede huset officielt som en selvejende institution. 

I dag er huset økonomisk støttet af Selvstyret i Grønland, den danske stat og af Københavns Kommune.

Kilder: De Grønlandske Huse, Det Grønlandske Hus i Københavns jubilæumsskrift 2014

Huset i København rummer alt fra socialrådgivning, studiekontor for grønlandske studerende og efterskoleelever i Danmark, bistandskoordination for grønlandske indsatte i Herstedvester og udstillings- og koncertsted for grønlandske kunstnere - for at nævne et udpluk.

- Vores vigtigste funktion er egentlig at være en port til Grønland. At være en bro, der er åben for trafik begge veje, siger direktør Leise Johnsen.

Men hun og husets ansatte har de senere år også haft et særligt fokus udad - nemlig mod danske børn og unge. Det sker med husets skoletjeneste, som tilbyder gratis undervisning til danske skoleklasser om Grønland. Og det skal gerne udvides, siger Leise Johnsen.

- Alene i Københavns Kommune er der 60.000 skolebørn, og de skal alle sammen efter planen vide noget om Grønland. Og så satser vi på, at det kan sprede sig som ringe i vandet med den viden, de får med fra huset.

Det kræver dog endnu en modernisering af huset, for der er rift om de nuværende lokaler.

- Vi har kun har ét regulært mødelokale. Så vores skoletjeneste kan kun være her to gange om ugen. Vi vil gerne op på det dobbelte, for det er faktisk det, der er behovet, siger Leise Johnsen.

Gæster i gården i Løvstræde 6 i anledningen af 10 års jubilæet for Det Grønlandske Hus i København i 1984. Foto © : Det Grønlandske Hus i København

Der er også ønsker fra de grønlandske foreninger om mere tid og plads i huset i Løvstræde.

- Vi har arbejdet på at få optimeret vores foreningsrum. Og det bliver vi ved med, og jeg håber, at det lykkes os inden for de næste par år. For vi vil jo gerne have mulighed for at invitere flere mennesker ind i huset.

Kritik: Huset er for det bedre borgerskab

Initiativet til etableringen af huset blev for et halvt århundrede taget af foreningerne Peqatigît Kalâtdlit (på dansk 'Grønlænderforeningen') og Kalâtdlit Inûsugtut Ataqatigît (på dansk 'Unge Grønlænderes Råd'), som savnede et samlingssted for grønlændere i Danmark.

Men fra tid til anden bliver De Grønlandske Huse også kritiseret for at være mest for de velfungerende borgere med grønlandsk baggrund i Danmark og ikke åbne nok for grønlandske borgere, der er socialt udsatte. Blandt andre har foreningen for hjemløse i Danmark, SAND, sidste år efterlyst mere åbenhed fra Det Grønlandske Hus i København for grønlandske hjemløse.

- Det ved vi godt - at den stemme nogen gange er der, siger Leise Johnsen til kritikken.

Derfor har huset sammen med foreningen SAND foreløbig haft en sangaften i februar, mens et nyt projekt er på vej sammen med dem, siger direktøren.

Hun understreger dog, at huset er åben for alle. Og så påpeger hun, at huset har en meget velbesøgt åben rådgivning, hvor alle kan komme.

- Vores åbne rådgivning kommer folk jo til for at få hjælp til forskellige ting. Og med over tusinde henvendelser på et år viser jo, at man også kan komme, selv om man har det socialt svært og har brug for hjælp.

Og får man ikke den hjælp, man ønsker, er huset i Løvstræde åben for nye idéer-

- Vi er altid åbne for gode idéer og samarbejder med, hvilken som helst der henvender sig til os, siger Leise Johnsen.

I anledning af 40 året for Det Grønlandske Hus i København for 10 år siden udgav huset et jubilæumsskrift. Arkivfotoene i artiklen her stammer derfra.