Dagens coronatal: 320 nye smittede
Der er fundet 320 nye smittede med coronavirus, siden den sidste opdatering den 31. december.
Det skriver landslægeembedet i dagens opgørelse.
En del af testene var taget før den 31. december, men var ikke færdiganalyseret før nu.
158 smittede blev fundet i Nuuk. Det er ud fra 757 testede personer, hvilket svarer til at 20,9 procent af de testede var positive.
- Dette viser meget klart, at udbruddet i Nuuk er i hastig vækst, skriver landslægeembedet.
LÆS OGSÅ Landslægen: Smitten viser, at Omikron er kommet til Grønland
Der er også fundet yderligere smitte i Ittoqqortoormiit, hvor der blev påvist i alt 29 positive test ud fra 14 PCR-tests, der var sendt til Nuuk og 65 antigentests. Flere tests fra Ittoqqortoormiit er på vej til laboratoriet i Nuuk, oplyser landslægeembedet.
Der er yderligere en sygeplejerske på vej til Ittoqqortoormiit, fordi sundhedsmyndighederne prøver at sikre det nødvendige beredskab til at vurdere syge og varetage de behandlingsbehov.
Der er også lavet opfølgning i Qeqertarsuaq og Kangerlussuaq, hvor der fundet nye smittede i begge steder.
Status af aktivt smittede i kommunerne ser således ud:
- 10 i Avannaata Kommunia.
- 16 i Kommune Qeqertalik.
- 47 i Qeqqata Kommunia.
- 527 i Kommuneqarfik Sermersooq.
- 4 i Kommune Kujalleq.
Der er aktuelt 2 indlagde, begge i Nuuk.
Langt hurtigere smittespredning
Der er endnu ikke kommet svar på de analyser som skal bekræfte, at der er smitte med Omikron i landet.
- Udviklingen i Ittoqqortoormiit, Kangerlussuaq og Nuuk viser dog med al tydelighed, at der er tale om en langt hurtigere smittespredning end vi tidligere har set, skriver landslægeembedet, og tilføjer.
- På grund af den meget hastige udvikling af smittespredningen, arbejdes der videre med en omlægning af arbejdet i Coronamik Akiuineq og sundhedsvæsenet. Målet er at sikre, at alle smittede orienteres om den positive test hurtigst muligt samt sikre, at sundhedsvæsenet er klar til at vurdere og behandle det stigende antal smittede.
Naalakkersuisut har inviteret til pressemøde i morgen tirsdag den 4. januar, om status på coronasituationen i Grønland.