Døgninstitutioner kæmper med medarbejderflugt og udfordrede børn

Børn og unge, der bor på selvstyreejede døgninstitutioner, har flere problemer med trivsel og adfærd end dem på de private og kommunale institutioner. 

Selvstyrets institutioner kæmper på samme tid med at ansætte og fastholde pædagoger.

Det er nogle af konklusionerne i en ny kortlægning af døgninstitutionsområdet i Grønland, der er udarbejdet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

LÆS OGSÅ Mangel på døgninstitutionspladser betyder mere omsorgssvigt af børn

Ifølge Karen Margrethe Dahl, senioranalytiker ved VIVE, giver en række af de selvstyreejede institutioner støtte af høj kvalitet, men børnenes mange udfordringer lægger også et pres på de ansatte på døgninstitutionerne.

- Det er godt, at man forsøger at lave et målrettet tilbud til de børn, der har det sværest. Men det kan også give arbejdspladser med et højt konfliktniveau, hvor det kan være belastende at arbejde, siger Karen Margrethe Dahl til KNR.

Den rigtige hjælp 

Udfordringerne hos de børn, der har det sværest, kan ses blot ved at kigge på én aldersgruppe. Eksempelvis de 12 til 17-årige. (Artiklen fortsætter under grafikken.)

Foto © : KNR

Der er nok at tage fat på, og derfor er det ikke lige til at udpege ét område, hvor der skal sættes ind, vurderer Karen Margrethe Dahl.

- Det er svært at sige, hvornår hjælpen er god nok. Men hvis man eksempelvis kan hjælpe børnene med at få en mere stabil skolegang, kan man øge mulighederne for, at de kan gennemføre en uddannelse. 

- I sidste ende kan den rigtige hjælp spare børnene for en masse lidelser, og spare samfundet penge, siger Karen Margrethe Dahl.

Stabilitet er alpha og omega

Rapporten fra VIVE viser, at de mest udsatte børn oftest bliver anbragt hos de selvstyreejede institutioner, hvilket giver de ansatte store udfordringer flere steder. 

Børnene har brug for meget krævende pleje, og arbejdspresset gør det sværere at fastholde pædagogerne i længere tid. 

Blandt andet derfor har flere af selvstyrets døgninstitutioner problemer med at rekruttere nok personale med den rigtige uddannelse, står der i rapporten fra VIVE. 

Det kan ende i en ond cirkel, hvor underbemanding skaber yderligere pres hos personalet.

Til sammenligning modtager de private og kommunale institutioner oftere mindre behandlingskrævende børn, lyder det i rapporten.

For at overkomme problemerne peger Karen Margrethe Dahl på flere mulige løsninger. Først og fremmest kan man kigge på, om pædagogerne får en løn, der svarer til kravene på døgninstitutioner. Et andet punkt kan være at styrke pædagogernes uddannelse. 

LÆS OGSÅ Døgninstitutionsområdet: Naalakkersuisoq er fortrøstningsfuld

Derudover kan ledelserne i institutionerne - og politikerne i kommuner og selvstyret - sætte mere fokus på at skabe gode rammer og målsætninger for det pædagogiske arbejde.

- Stabilitet er alpha og omega. Der skal være mulighed for at yde den rigtige hjælp til børnene. Langt de fleste mennesker, der arbejder på det her område, er drevet af et ønske om at skabe forbedringer for børnene. 

- Men hvis de oplever, at alt falder til jorden, så stiger risikoen for, at de kigger sig om efter et andet arbejde, siger Karen Margrethe Dahl.

En plan er på vej

Fra politisk side gøres der nu klar til at handle. Det fortæller naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Martha Abelsen (S).

- Nu har vi dokumentation, som gør, at vi kan lægge en plan. Hvordan kan vi fastholde personale, skal vi have et kompetenceløft af det nuværende personale, eller skal vi vente til, at vi har ansat samtlige medarbejdere.

- Vi vil også se på, hvad kommunerne har brug for, siger Martha Abelsen til KNR.

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender vil dog ikke komme ind på, hvor man konkret vil lave ændringer, for at få flere pædagoger til døgninstitutionerne. Eller hvor det er vigtigst, at man først sætter ind.

Ifølge Martha Abelsen vil der i samarbejde med landets kommuner blive arbejdet på en ny plan for døgninstitutionsområdet denne sommer og efterår.