Coronaregler om forsamlinger og arrangementer er forlænget

Regler om forsamlinger er blevet forlænget frem til maj. De skulle ellers være udløbet i slutningen af denne måned.
Fodbold GM
Til og med 30. april 2021 må der maksimalt være 100 mennesker samlet indenfor. Udenfor er 250 mennesker det højeste antal, der må være samlet. Foto © : Lars Jørgen Petersen
Skrevet af Malik Brøns
10. januar 2021 11:40

Den 30. december lukkede Naalakkersuisut for al indrejse til Grønland.

Samtidig er coronarestriktionerne blevet forlænget frem til den 30. april. 

Det er regler om, for eksempel, hvor mange man må samles indenfor og udenfor. Man må heller ikke deltage i arrangementer, hvis man kommer fra en anden kommune.

Regler for forsamlinger

 

Til og med 30. april 2021 må der maksimalt være 100 mennesker samlet indenfor. Udenfor er 250 mennesker det højeste antal, der må være samlet.

 

Man må ikke rejse fra kommune til kommune. Ifølge den bekendtgørelsen fra Selvstyret om midlertidige restriktioner vedrørende forsamlinger står der i paragraf 2:

 

"Ved arrangementer og begivenheder, som kræver tilmelding, skal arrangøren sikre, at personer fra andre kommuner ikke kan tilmelde sig."

Reglerne sætter også krav til forretninger og offentlige institutioner om, hvordan de skal indrette deres lokaler.

LÆS OGSÅ Kim Kielsen slår fast: Der bliver ingen grønlandsmesterskaber i år

For eksempel må man kun være halvdelen af det antal personer, som brandmyndighederne tillader, samlet i et lokale ad gangen.

Også skal der så vidt muligt være vand og sæbe eller håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende.

Sportsforeninger afventede forlængelse

Coronarestriktionerne skulle være udløbet 31. januar 2021. Men nu er de blevet forlænget med tre måneder. 

Det er de samme coronarestriktioner, som har gjort det nærmest umuligt for at afholde diverse grønlandsmesterskaber i 2020.

Her kæmpede fodboldforbundet, KAK, i sommers for at få lov til at holde grønlandsmesterskaber i fodbold. Men det blev skudt i sænk af formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, på et pressemøde tilbage i august.

LÆS OGSÅ Katuaq er frustreret over coronaregler: Vi forstår ikke hvad vi må og ikke må

Siden da har sportsforeninger ventet på at finde ud af, hvorvidt restriktionerne vil blive forlænget og vare til efter den 31. januar i år. 

Også kulturhusene rundt om i landet som Katuaq i Nuuk og Taseralik i Sisimiut har haft svært ved at få pengene til at køre rundt, fordi de kun må lukke begrænset folk ind til deres arrangementer.