Carla Sands om aftale: Grønland skal være en stærk nabo til USA

- Grønland er vores nabo. Vi ønsker, at vores naboer har fremgang og sikkerhed.

Det siger den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, på et pressemøde tordag. På pressemødet deltog også den amerikanske diplomat, Sung Choi, fra det kommende amerikanske konsulat i Nuuk.

Torsdag kom det officielt frem, at USA investerer 12,1 millioner dollars - svarende til cirka 83 millioner kroner - i råstofbranchen, turismen og uddannelse i Grønland. Pengene skal bruges på rådgivning og amerikanske programpakker, oplyser Naalakkersuisut.

LÆS OGSÅ Kilder til KNR: USA er på vej med 82 millioner kroner til Grønland

Aftalen er indgået med 'fuld støtte' fra den danske regering også, understreger Carla Sands.

Med aftalen håber USA at fremme Grønlands vækst.

- Ved at sikre at naboer til USA har fremgang og føler sig sikre, hjælper det også os. For så er de mindre sårbare over for indflyde fra store kræfter, som ikke spiller efter de samme regler, som vi spiller efter, siger Carla Sands.

Både den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, og Carla Sands selv har flere gange advaret imod Kina og Ruslands fremfærd i Arktis.

Ingen klare svar på amerikanske betingelser

Både grønlandske og danske politikere har i ugens løb udtrykt bekymring for, hvad USA stiller som betingelser for investeringerne i Grønland.

Trods flere spørgsmål om det på pressemødet henviste Carla Sands og Sung Choi blot til det aftalepapir, som Naalakkersuisut og det amerikanske udenrigsministerium underskrev i juni 2019.

Her blev det aftalt, at Grønland og USA vil samarbejde om forvaltning af den grønlandske mineralsektor.

LÆS OGSÅ Aaja Chemnitz og Aki-Matilda Høegh-Dam: Ja tak til dollars - på fair betingelser

Carla Sands understreger dog, at det er USA's ønske at se generel vækst i Grønland. 

- Jeg er spændt på at komme tilbage til Grønland en dag og se den turisme, de har skabt, se fiskeriet, der vokser og minerne, der producerer og se, at folket endelig bliver belønnet, siger hun.

Carla Sands og Sung Choi i Katuaq sidste år. 

Et rigt Grønland vil også komme USA til gavn, tilføjer Sung Choi.

- Vi har selvfølgelig interesser. Det er vores job som diplomater verden over. Og vi er spændt på muligheden for at udvide handlen mellem USA og Grønland, måske via eksport fra Maine (i USA, red.) til Grønland. Vi ser et enormt potentiale, ikke bare for Grønland, men også for amerikanske selskaber.

Ingen sammenhæng med amerikansk forsvarsbaser

I 2004 indgik USA, Grønland og Danmark en aftale i Igaliku, der gav USA ret lov til at opgradere den amerikanske radar på Pituffik til et missilskjold.

Til gengæld skulle USA samarbejde med Grønland i udviklingen af blandt andet det grønlandske uddannelsessystem, miljøområdet, lufttrafikken og erhvervslivet.

Men siden er USA blevet kritiseret for ikke at have levet op til sin del af aftalen. USA's milliontilbud til Grønland kommer ikke på baggrund af Igaliku-aftalen, men Sung Choi påpeger, at de 83 millioner kroner gives i lyset af mange års drøftelser mellem landene.

LÆS OGSÅ Eksperter: USA betaler for at blive Grønlands næstbedste ven

- Vi ser på disse projekter som en mulighed for at kickstarte nogle af de tidligere indsatser, som har været sat til side i en årrække, siger Sund Choi.

Direkte adspurt om USA har stillet krav om for eksempel en øget militær tilstedeværelse i Grønland, er det et 'nej' fra Carla Sands.

- Jeg kan fortælle, at jeg ikke har haft nogen drøftelser med Forsvarsministeriet om at åbne nye militærbaser, siger Carla Sands.

LÆS OGSÅ Dansk udenrigsminister: USAs aftale med Grønland er kun det første skridt

Hun oplyser, at Naalakkersuisut dog ofte bringer tabet af servicekontrakten på Pituffik frem på møder mellem USA og Grønland. Men den nye aftale har ingen forbindelse til Pituffik, siger hun.

Alligevel spiller forsvars-og sikkerhedspolitik dog ind i aftalen, siger hun og henviser til søruterne mellem Grønland, Island og Storbritannien.

- Rusland har militariseret deres kyst temmelig meget over de seneste år. Og det er vigtigt, at de søruter holdes frie, så vi er i stand til, hvis der er en nødsituation, at komme til vores partnere på den anden side af Atlanten, siger Carla Sands.