Canada vil tillade cannabis

Canada vil gøre cannabis lovligt. Fra juni næste år skal det være tilladt for personer over 18 år at være i besiddelse af op til 30 gram af det euforiserende stof.
Alternativt canadisk flag
Alternativt canadisk flag Foto © : Douglas Sprott/flickr/all creative commons
Skrevet af DR
14. april 2017 18:25
Versionist Sara K. Jakobsen

Voksne må også dyrke det, dog må de kun have fire planter ad gangen. Til gengæld skal der slås meget hårdt ned på personer, der forsyner unger under 18 år med cannabis, siger den canadiske sundhedsminister. Jane Philpott.

- Lovforslaget vil betyde strenge straffe til dem, der giver eller sælger cannabis til unge, siger hun. Det skal fremover kunne give op til 14 års fængsel.

LÆS OGSÅ Aasiaat-borgere er bekymret over hash

De enkelte provinser i Canada kan dog selv indføre bestemmelser om, hvor der må sælges cannabis, og de kan også hæve aldersgrænsen for lovligt brug til mere end 18 år, som loven lægger op til.

LÆS OGSÅ Borgere bekymret for udbredt hashmisbrug