Butikker om høje priser: Afgifter og turen over Atlanten gør sodavandene dyrere

- Jeg er også overrasket over, at de blev så dyre.

Sådan lød det forundret fra Kalistat Lund, der er naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø, da KNR i sidste uge konfronterede ham med de høje priser på de nye sodavand i butikkerne.

Sidste efterår havde han ellers understreget, at han havde en klar forventning om, at det ikke ville blive dyrere at slukke tørsten i sodavand i 2024. Priserne ville forblive de samme, når det nye pantsystem blev indført, og der blev åbnet op for importerede sodavand i butikkerne.

Men sådan er det altså ikke gået. Priserne på sodavand er mange steder højere, end de var før årsskiftet. 

Ifølge Kalistat Lund skyldes det dog først og fremmest, at butikkerne selv har valgt at sætte priserne højt.

Men det afviser butikkerne. Spørger man dem, burde det slet ikke komme bag på politikeren, at de importerede sodavand er mindst lige så dyre som dem, der blev tappet her i landet.

Fragten er dyr

Ud over afgifterne til blandt andet pant og emballage er det nemlig også væsentligt dyrere, når drikkevarerne skal fragtes langvejs fra.

- I første omgang skal varen fragtes internt i det land, vi køber den fra, og frem til det lager, hvor alle vores varer pakkes. Derefter skal varen fragtes til Grønland, hvilket nu er i langt større volumen og mængde end tidligere, hvor øl og sodavand blev tappet i Nuuk.

- Efterfølgende er der fragt, lagerføring og håndtering i den by, hvor varen skal sælges, skriver Randi Vestergaard Evaldsen, der er kampagne- og kategorichef i Brugseni, i et svar til KNR.

Til sammenligning var transporttiden væsentligt kortere og fragtomkostningerne lavere før årsskiftet, hvor frisktappede sodavand fra Nuuk Imeq blot skulle køres ud til butikkerne i hovedstaden eller sejles fra Nuuk og ud til de forskellige butikker på kysten.

Hos Pisiffik er man derfor også enig i, at politikkerne burde have forudset de høje sodavandspriser:

- Det er opsigtsvækkende, at politikere udtrykker forundring over sodavandspriserne, når de selv har indført afgifterne. En simpel regneøvelse viser, at fragtomkostninger, emballageafgifter, sodavandsafgifter og gebyrer har betydelig indflydelse på priserne for sodavand, skriver Tina Hansen, der er Marketing-, Kommunikation- og CSR-chef i Pisiffik, i et svar til KNR.

Hvis afgifterne forsvinder, falder priserne 

I svaret understreger Tina Hansen samtidig, at Pisiffiks egen fortjeneste på sodavandene ikke er steget efter liberaliseringen. Til gengæld efterlyser kommunikationschefen en klar plan for, hvad der skal ske med de penge, selvstyret tjener på den nye ordning:

- Selvom vi værdsætter muligheden for at udvide vores sortiment og tilbyde kunderne flere valgmuligheder, finder vi det betænkeligt, at selvstyret opnår betydelige ekstraindtægter på over 100 millioner kroner uden en transparent plan for, hvordan disse indtægter vil komme befolkningen til gode.

Og så peger kommunikationschefen på, at politikkerne hurtigt kan være med til at sænke på priserne:

- En ting er sikkert: Hvis en afgift fjernes, vil vores kunder også opleve lavere priser på produkterne på hylderne.

En dåsesodavand på 33 centiliter bliver i dag pålagt tre afgifter ved import til Grønland. Det løber i alt op på seks kroner. Der er tale om en decideret sodavandsafgift på 7,5 krone per liter, en emballageafgift på to kroner og 90 øre per styk, samt en pantafgift på 60 øre.