Britisk mineselskab køber tre mineprojekter
Naalakkersuisut har godkendt, at mineselskabet FinnAust har købt mineselskabet Avannaa Exploration Limited, med dets tre projekter og dertilhørende licenser i Pituffik, Kangerluarsuk og Disko-Nuussuaq.
FinnAust har samtidig fået udvidet Disko-Nuussuaq-projektet med en licens på yderligere 28 kvadratkilometer.
Avannaa Exploration Limited har været ved drosle ned på deres aktiviteter i Grønland og derfor er det positiv, at FinnAust er interesseret i at fortsætte mineprojekterne, siger Departementschef i Råstofdepartementet, Jørgen Hammeken-Holm til KNR.
FinnAust har i forvejen været en stor del af titaniumminen i Pituffik og ifølge administrerende direktør Roderick McIllree, er man godt tilfreds med at have styrket sin tilstedeværelse i det område, skriver han i en meddelelse på selskabets hjemmeside.