Døgnrapport: Brand og indbrud har holdt politiet beskæftiget
En 25-årig mand er sigtet for et indbrud i virksomheden Nuuk Transport.
Anmeldelsen kom lige inden klokken 01 natten til i dag, fordi en alarm begyndte at hyle, oplyser vagtchef hos Grønland Politi Ole Hald til KNR.
Da patruljen kom frem var det tydeligt, at gerningsmanden var brudt ind ad et vindue.
Øjenvidne førte til anholdelse
Den 25-årige mand blev senere pågrebet af politiet. Ordensmagten talte med et øjenvidne, som havde set ham, og han blev anholdt. Han er nu løsladt igen og sigtet i sagen.
Klokken 04.24 begyndte det at brænde i en opgang på Nuukullak i Nuuk. Til alt held skete der ingen større skade, fordi flammerne blev opdaget i tide, siger Ole Hald.
Den person, som anmeldte branden til politiet, blev undersøgt for røgforgiftning.