Brand i Ilulissat: Gå indenfor og luk vinduer og ventilationsanlæg

Et nyt hotel i Ilulissat brænder. Politiet beder alle om at holde sig indenfor og væk fra røgen.
Skrevet af Christine Hyldal
07. marts 2021 21:30

Der er brand på første sal i et nyt hotel i Ilulissat, som endnu ikke er bygget færdig. 

Røgen kan være farlig, og derfor beder politiet alle om lukke døre og vinduer og slukke for ventilationsanlæg. 

Det siger vagtchef Julie Senderowitz til KNR.

- Store flammer og røg blæser i sydlig retning, og det er især folk i området ved Mathias Storch Vej og Illumiut, der kan blive generet af røgen. Den kan være giftig, siger Julie Senderowitz.

Endnu ved politiet ikke, hvad det præcist er, der er ild i.

- Men hvis nogen oplever hovedpine og vejrtrækningsbesvær, så skal de kontakte sygehuset, siger vagtchefen.