Borgmestrene er mere end klare

Borgmestrene ønsker at overtage Inatsisartuts midler til anlæg og byggeri og ikke kun midlerne til boligbyggeri, som det ellers blev drøftet til Inuit Ataqatigiits landsmøde i weekenden. Midler til boligbyggeri er slet ikke nok, kommunerne ønsker midler til byggeri og anlæg for at kunne skabe vækst i erhvervslivet, siger borgmestrene.
Skrevet af Oline I. Olsen
29. januar 2013 06:12

-Hvis man ikke kan få det hele, så er det i hvert fald en god begyndelse det her. Også fordi kommunerne er eksperter på med hensyn til hvad der er behov for af forskellige boligere, så jeg synes at det er en god start, siger borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen. I weekenden drøftede Inuit Ataqatigiit delegerede hovedbestyrelsens beretning, der blandt andet handler om at overfør anlægsmidlerne til kommunerne. Og her er Inuit Ataqatigiit åbne for at overdrage midlerne til boligbyggeriet til kommunerne som det første. Men, det er slet ikke nok, mener borgmestrene, der henviser til betænkningen om kommunalreformen, hvor det anbefales at midlerne til anlæg og byggeri overdrages til kommunerne. Og det er den bedste løsning, mener borgmestrene.

-Så kan vi få gang i byggeriet ud fra vores prioriteringer, det vil være det bedste, siger Borgmester Simon Simonsen fra Kommune Kujalleq, og her tilføjer Borgmester Jess Svane fra Qaasuitsup Kommunia muligheden for at skabe vækst.

-Jeg synes det vil være bedst at vi overtager Inatsisartuts midler til byggeri og anlæg, samt ansvaret for lufthavne og havne for det kan være med til at skabe vækst, siger Borgmester Jess Svane, der frygter ballade om fordeling af midlerne til boligbyggeriet.

-Bare i spørgsmålet om mellemkommunal udligningsskat er kommunerne uenige, også i de tidligere 18 kommuner, selvom der i dag er andre toner, så frygter jeg at der i forhold til midlerne til boligbyggeriet også vil opstår større uenigheder mellem kommunerne om fordelingen af midler til boligbyggeriet, siger Jess Svane.. Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup er enig med Inuit Ataqatigiits ide om at overdrage midlerne til boligbygget til kommunerne, men kræver en afdækning af priser og vilkår på boligbyggeri fra by til by.

-Der er nogle markedsmekanismer som vi er nødt til at få styr på, siger Asii Chemntz Narup til gårsdagens radioavis.