Forsker: Borgermøder er ikke vejen frem

Borgermøder er et velkendt syn her i landet. Alkohol, selvstændighed og råstoffer - møderne er mange. Unge til borgermøder er derimod et sjældent syn og derfor skal der tænkes nyt. Det viser forskning fra Ph.d.-studerende Anna-Sofie Skjervedal fra Ilisimatusarfik.
Foto © : Rebecca Gustafson - Visit Greenland
01. marts 2018 11:44

Forskeren Anna-Sofie Skjervedal har besøgt flere borgermøder med råstofindustrien i Nordgrønland. Og her gik den samme ting igen.

- Der var stort set ingen unge til stede, siger hun.

Forskeren fortæller, det ser ud til at borgerinddragelse ofte sker på selskabernes og myndighedernes præmisser og ikke borgernes, som det burde.

LÆS OGSÅ Borgermøde om seksuelle overgreb

- Det tyder meget på, at borgerinddragelse ikke virker, siger hun.

Og det skyldes en tendens til at borgerinddragelse i Grønland ofte bliver lavet som borgermøder, hvor en myndighed eller virksomhed inviterer og informerer borgere i stedet for at fokusere på at inddrage borgerne, siger Anna-Sofie Skjervedal.

Derfor er det nødvendigt at tænke nyt, for at få fat i de stemmer, der ikke bliver hørt i dag, siger hun.

- Der er gode erfaringer med cafémøder og workshops og de sociale medier vinder mere og mere frem, siger hun.

LÆS OGSÅ Mineralefterforskningsselskab inviterer til borgermøde

Og netop det sociale medie facebook har Anna-Sofie Skjervedal undersøgt. Det er nemlig der, man kan få kontakt til landets unge.

- Mange af de unge er på facebook i dag. De kommunikerer med venner og familie på tværs af de store afstande, der er her i Grønland, siger hun.

I sit forskningsprojekt har Anna-Sofie Skjervedal engageret de unge gennem facebook. Her har en gruppe unge besvaret spørgsmål med billeder og tekst på samme måde, som  man normalt bruger facebook. Og det har virket.

LÆS OGSÅ Studerende efterlyser borgerinddragelse

- Når man spørger de unge og når ind til kernen af, hvad der interesserer dem, så er de rigtig glade for at blive spurgt, og de vil rigtig gerne høres, siger hun.

Facebook er dog ikke hele løsningen, forklarer forskeren. Den dybe dialog med borgerne kræver andre metoder, men facebook er en god måde at skabe kontakten, siger hun.

LÆS OGSÅ Múte inviterer til borgermøde i Qeqertarsuaq

I sidste ende er det op til politikere og myndigheder, at få ændret rammerne for borgerinddragelsen. For som det ser ud i dag tyder forskningen på, at det ikke lykkes at lave borgerinddragelse og få fat i de unge.

- Det vil jeg ikke mene, nej. Det tyder studiet i hvert fald ikke på, siger hun.