Boligmangel og håbløshed udfordrer Tasiilaq
Da overskydende skat og løn blev udbetalt med få dages mellemrum braste socialvæsenet i Tasiilaq næsten sammen, og myndighederne måtte sætte ind.
Mange gik på massivt druk, og der blev på få dage indmeldt 15 husspektakler, hvoraf flere involverede børn, to personer begik selvmord, fire truede med selvmord og en blev voldtaget.
Det lader til, at en masse personer på en måde har givet op på livet, og alkohol er en vej væk, Kevin Perry.
Men hvad er det, som sker i Tasiilaq, og hvorfor er de sociale problemer tilsyneladende værre end i resten af Grønland?
Det har KNR spurgt Kevin Perry om. Han er lektor i socialvidenskab på Ilisimatusarfik og underviser på socialrådgiveruddannelsen.
LÆS OGSÅ To selvmord, massivt druk, vold og voldtægt i Tasiilaq efter løn- og skatteudbetaling
- Da jeg talte med den tidligere skoleinspektør i Tasiilaq, fortalte han, at mange af børnene spurgte om, hvorfor de skulle gå i skole. Han svarede dem, at det var for at lære til deres fremtid. Standardsvaret fra børnene var, hvilken fremtid? Det lader til, at folk bliver desillusionerede i livet fra en tidlig alder, siger Kevin Perry.
Boligmangel og overbeboelse er et problem
En af de store udfordringer er ifølge Kevin Perry boligsituationen. For selv om boligmangel er et problem i næsten alle større byer, så er der en tendens til, at ekstra mange mennesker bor sammen på alt for lidt plads i Tasiilaq.
LÆS OGSÅ Tage Mikiki frygter, når alkoholsalg åbner i Tasiilaq: Vil vi miste vores kære?
- Der er mange huse designet til fire mennesker, hvor der bor helt op til 20 personer. Der er altså mangel på tilgængelige boliger, og alt det har en effekt på folks mentale og fysiske helbred, siger han.
- Fra nu og til 17. september er der lukket for salg af alkohol i Tasiilaq og bygderne omkring Tasiilaq.
- Det gælder både i butikker og på barer og værtshuse.
- Bygderne er Kuummiut, Isertoq, Tiilerilaaq, Sermiligaaq og Kulusuk.
- I forvejen bliver der ikke solgt stærk alkohol og spiritus i Østgrønland.
- Alt salg og udskænkning af stærke drikke med alkoholvolumenprocent på 15 eller derover er forbudt i Tasiilaq, bygderne omkring Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.
Og det udfordrer børnene, der har mindre ro til at studere, og derfor kommer de fra start bagud i forhold til deres uddannelsesmuligheder.
Folk lader til at give op på livet
Kevin Perry understreger, at han ikke er ekspert på Tasiilaq - men det her er hans observationer, som ekspert i sociale forhold.
- Jeg har ikke et svar baseret på videnskabelig research, men det lader til, at en masse personer på en måde har givet op på livet, og alkohol er en vej væk, siger han.
Han er ikke i tvivl om, hvem der bærer ansvaret for den nuværende situation. Det er de grønlandske myndigheder i form af skiftende Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq.
LÆS OGSÅ Områdechef om alkoholforbud: Vi har brug for et pusterum i Tasiilaq nu
Et af hovedproblemet er ifølge Kevin Perry boligpolitikken, og den har været hjemtaget siden 1989.
- De bliver nødt til at igangsætte forskellige tiltag, siger han og peger på nødvendigheden af en national indsats for at styrke det soiale boligbyggeri og bekæmpelse af fattigdom.
Problemerne i Tasiilaq er desværre langt fra nye. Faktisk har de eksisteret i årtier, og i 2019 fik byen stor opmærksomhed på grund af DR dokumentaren "Byen hvor børn forsvinder."
Efter den blev der iværksat flere tiltag, der skulle nedbringe de store sociale problemer.
- Det er en smule paradoksalt. Vi ser ofte, at der kommer en masse opmærksomhed på enkelte byer i kølvandet på en dokumentar for eksempel, men med tiden forsvinder opmærksomheden, og samtidig svækkes tiltagene, der blev sat i gang, siger Kevin Perry.