Biolog om hellefiskekvote: I kan ikke blive ved

Mens jollefiskerne i Disko Bugt kan glæde sig over, at de kan fange flere hellefisk for i år, er Naturinstituttet mindre begejstret.

- Man kan ikke blive ved med at fange de her 8.000 tons hvert år i fremtiden. Derfor er rådgivningen lavere for at genopbygge bestanden og for at få større og ældre fisk i bestanden igen.

Det siger Rasmus Nygaard, biolog fra Naturinstituttet.

LÆS OGSÅ Naalakkersuisut forhøjer kvoten for hellefisk

Jollefiskerne i Disko Bugt løber tør for kvote i denne uge, skriver Departementet for fiskeri, fangst og landbrug. Og derfor har Naalakkersuisut besluttet at hæve kvoten.

Kvoten for kystnært fiskeri efter hellefisk hæves med 2.400 tons til en samlet kvote på 10.580 tons. Den biologiske rådgivning i Disko Bugt er på omkring halvdelen: 5.120 tons.

Med forhøjelsen vil der være 1.373 tons kvote til jollerne i Disko Bugt resten af året.

Hellefiskefangsten bliver mindre og mindre

I 2018 viste biologernes undersøgelse af hellefisken i Disko Bugt, at der blev fanget de mindste hellefisk nogensinde. Fiskene når ikke at vokse sig større, før de bliver fisket op.

- Det er en udvikling, der har forgået de sidste 15 år. Man har gradvist fisket de store og gamle fisk fra bestanden, og dem, der er tilbage, er de unge og små fisk, og derfor falder gennemsnitsstørrelsen i landingerne, siger han.

Og ifølge Rasmus Nygaard ser hellefiskene i år heller ikke ud til at have vokset.

- De landinger, som jeg har set indtil videre, er på niveau med 2018, siger han.

LÆS OGSÅ IA, Siumut og Demokraterne: Ja tak til kvoteforhøjelse på hellefisk

Selvom kvoten nu er sat til det dobbelte af den biologiske anbefaling, mener Rasmus Nygaard, at fiskerne i Disko Bugt ikke kan nå at fiske den ekstra mængde, som Naalakkersuisut har givet fiskerne.

I slutningen af august var den samlede fangst for både fartøjer og joller på omkring 6000 tons.

- Det er på niveau med 2018, hvor de samlede fangster endte på 8400 tons, siger han.