Børnene skal rustes bedre til deres skolegang

I dagens samling i Inatsisartut er der første behandling af et forslag til inatsisartutlov, der omhandler nye tiltag, der skal ruste landets børn til at få et bedre og lettere overgang til skolen. Dette forslag får en blandet modtagelse fra pædagogernes fagforening PIP.
Skrevet af Peter Troelsen
03. oktober 2012 07:31

Forslaget fra naalakkersuisut er kommet til verden, uden der har været nogen form for forudgående undersøgelse af daginstitutionsområdet i Grønland, og det bekommer ikke Kaaliina Skafte fra PIP særligt vel.

-P.I.P. mener, at der mangler helhedsorienteret undersøgelse omkring hele daginstitutionsområdet i Grønland. Ellers kan det være svært at danne sig billede af, hvordan dagområdet ser ud i dag. Det er helt tilbage i 2002, at man lavede en samlet opgørelse / overblik for området, forklarer Kaaliina Skifte til knr.gl.

I lovforslagets § 19 åbnes der mulighed for, at lederne af institutionerne ikke er pædagoguddannet. Det kan ske i de tilfælde, hvor stillingen ikke kan besættes med en uddannet pædagog, men det kan man ikke acceptere i pædagogernes fagforening.

- P.I.P. er imod, at man ansætter uuddannede i lederstillingerne, da det skal være pædagogisk forsvarlighed og herved at man skal sikre det enkelte barn’s udvikling. P.I.P. mener, at det er nødvendigt, at lederne er pædagoguddannet, da mange af de ansatte ikke har de nødvendige pædagogiske forudsætninger, mange er uuddannede personale ,og de har ikke den teoretiske og praktiske forudsætninger for at imødekomme den politiske målsætning om Meeqqerivitsiak (Den Gode Børnehave), mener Kaaliina Skifte.

Der er i dag en næsten katastrofal mangel på uddannede pædagoger, og den personalegruppes løn- og arbejdsforhold er ikke blevet opnormeret som andre personalegrupper, der beskæftiger sig med mennesker. På det område halter pædagogerne ualmindeligt langt efter, og det kan være en årsag til at der ikke søger så mange ind i faget.

- Som organisation er det en selvfølgelighed, at bedre løn og arbejdsvilkår vil mindske antallet af ledige stillinger indenfor faget og dermed forbedre pædagogernes mulighed for, at gøre en forskel. Èt af de vigtigste tiltag er, at man uddanner flere folk til pædagoger og giver dem løbende efteruddannelse, siger Kaaliina Skifte.

En nyuddannet pædagog får i startløn på  17.580,45 plus særligt tillæg på 688,74 i alt 18.269,19.