AWG i Narsaq
Formålet med ”Narsaq Mini AWG” er at sætte fokus på den store begivenhed i landet, og at også lade byens borgere mærke AWG stemningen selvom man sidder lidt langt fra Nuuk, siger Avaaraq Olsen, der er lærer i Narsaq og med til at arrangerer de små lege.
Narsaq Mini AWG går mest ud på god sportsånd, sammenhold og glæde. Derfor har der ikke været noget krav om at man skal have prøvet de sportsgrene man tilmelder sig til. Alle over 13, unge, voksne og ældre kan deltage.
- Vi har haft lodtrækning, og sørget for at alle de deltagende lande også får repræsentanter i Narsaq, skriver arrangørerne i pressemeddelelse.
Piareersarfiks elever har lavet plancher om de ni deltagende lande, så man kan lære lidt om Yukon, Yamal, NorthWest Territories, Alaska, Nunavut, Nunavik, Sapmi, Northern Alberta og Grønland.
Arrangementet indledes med en åbningsceremoni med trommedans, lampe tænding og indmarch. Kampene afvikles over to dage.
- Vi afslutter med en afslutningsceremoni, hvor der uddeles diplomer til vinderne, fairplaypris, der opvises et skuespil, der spilles musik og Inuili leverer kaffe og kage, siger Avaaraq Olsen.