Avannaata Kommunia: Vi hjælper med MitID

Mange borgere har problemer med at flytte fra NemID til MitID. Nu er der hjælp til dem i Avannaata Kommunia.
NemID skal droppes slutningen af oktober. Det vil sige, at MitID skal bruges fra 1. november.
04. oktober 2022 16:16

Hvis du har problemer med at flytte til MitID og bor i Avannaata Kommunia, er der nu hjælp at at hente. 

Mange borgere på kysten har nemlig problemer med at flytte fra NemID til MitID.

Hvis du skal have MitID, så medbring mindst en af disse: 


• Dåbsattest


• Bopælsattest


• Seneste slutopgørelse fra skattekontoret.


• Pas


• Kørekort

Det største problem for dem er, at de ikke har pas eller kørekort, som skal bruges, når de skal have oprettet MitID.

Selvom Avannaata Kommunia endnu ikke officielt er blevet godkendt til at udstede MitID, er kommunen gået i gang med at hjælpe dem, der der har vanskeligheder med at skifte.

Det siger borgmester i Avannaata Kommunia, Palle Jeremiassen.

- Borgerne kan allerede henvende sig til kommunen, fordi deres anmodning først skal sendes. Der er for eksempel sendt anmodninger til Ilulissat fra bygderne, og når de bliver godkendt, så skal de sendes tilbage til dem, der skal have MitID, siger han.

LÆS OGSÅ Grønlandsbanken: Myndighederne hjælper ikke nok til med MitID

Kommuneqarfik Sermersooq har som den eneste kommune ud af landets fem fået godkendelse til at kunne udstede MitID til borgerne.

Men Avannaata Kommunia kan også begynde at hjælpe folk nu, siger Palle Jeremiassen.

- Vi venter på at blive godkendt, men mens vi venter på godkendelsen, har medarbejderne, der skal varetage opgaven, været på kurser, hvor de er blevet instrueret i, hvordan arbejdsgangen skal være.

- Nu er medarbejderne i bygderne også i gang med at blive undervist i, hvordan de håndterer henvendelser fra borgere, der gerne vil hjælpes til at skifte til MitID.

Lempelserne i forhold til kravet om at vise pas eller kørekort gør, at folk nu kan nøjes med at fremvise enten en dåbsattest, en bopælsattest eller også seneste slutopgørelse fra skattekontoret

Ikke færre end 4.900 borgere her i landet mangler at skifte til MitID. Omkring halvdelen af dem er fra bygder og yderdistrikter.

Samtlige pengeinstitutter har fået ordre til, at de senest 31. oktober skal droppe NemID. Det gælder også for Grønlandsbanken.

Måtte sejle 400 km for at have MitId

KNR har talt med Timotheus Petersen fra Kullorsuaq, som kæmper for at skifte til MitID.

Han fik besked på at sejle de 400 kilometer fra Kullorsuaq til Upernavik og tilbage igen for at skifte. 

Nu forventer Avannaata Kommunia altså at får godkendelse til at hjælpe Timotheus Petersen og andre i denne måned.

- Hvis borgerne er i tvivl om, hvordan de får MitID, kan de få hjælp, siger Palle Jeremiassen. 

NemID skal droppes slutning af oktober. Det vil sige MitId skal fuld bruges fra 1. november.