Avannaarsua var Rigsfællesskabets varmeste sted lørdag aften
Lørdag aften stod termometret på omkring minus fem grader i København lørdag aften. Samtidig målte verdens nordligste målestation i Kap Morris Jesup i Nordgrønland seks plusgrader, hvilket var nok til at give målestationen titlen som Rigsfællesskabets varmeste sted lørdag aften, tæt forfulgt af Færøerne.
LÆS OGSÅ Nordpolen er tæt på at rammes af tøvejr
Selvom det lyder af høje temperaturer for verdens nordligste målestation, er det faktisk ikke rekord for en februarmåling på Kap Morris Jesup. Den lyder på 7,8 plusgrader, fortæller DMI-meterolog Jesper Eriksen på Twitter.
Ifølge ham skyldes de varme temperaturer føhnvinde, der ramte området lørdag aften efter en dag med minusgrader.
LÆS OGSÅ Nordpolen ramt af arktisk hedebølge
Føhnvinde er en speciel type vind, der her i landet opstår, når luften blæser over Indlandsisen, hvor fugten sner ud. Når vinden igen blæser væk fra isen, stiger temperaturen kraftigt i den tørre luft, forklarer DMI på sin hjemmeside.
Det er blot fjerde gang siden 1980, at der er målt plusgrader på stationen i Avannaarsua ifølge DMI. Første gang var i 2011, anden gang var i 2017 og i sidste blev der målt plusgrader tirsdag og altså lørdag aften.
Gennemsnitstemperaturen ved Kap Morris Jesup i februar er minus 32,9°C.