Atassut: Vi har takket nej til poster

Efter fordelingen af poster ser Atassut ud til, at være det af de tre koalitionspartier, der er kommet ud af forhandlinger med klart det dårligste resultat, da de for eksempel kun har fået en formandspost og fem udvalgsposter i alt og ingen suppleantposter.
09. april 2013 17:33

Virkeligheden er dog ifølge partiets formand Gerhardt Petersen, at man simpelthen ikke har ønsket flere poster.

- Vi har måtte sige nej tak til flere udvalgsposter og suppleanter, fordi vi er kun to i Inatsisartut, og hvis vi skal være seriøse, så er tre rigeligt til mig og to til Siverth, som også er medlem af kommunalbestyrelsen oppe i Qeqqata Kommunia.

Atassut har kun fået en formandspost, men det hænger måske sammen med partilederens bopæl.

- Jeg synes vi har fået det, vi er kommet efter og måske lidt mere.

Vi har hørt at I var blevet lovet formandsposten i Finans- og Skatteudvalget, hvorfor har du ikke fået den plads?

- Det er fordi de spurgte, om jeg havde lyst til at bo I Nuuk, og det har jeg sagt nej til, for jeg bor i Qaqortoq, og der bliver jeg ved med at bo, siger Gerhardt Petersen og forklarer, at posten som formand for Finans- og Skatteudvalget er så travl, at man er nødt til at bo i Nuuk for passe den.

Udefra set kunne man tro, at Partii Inuit, der jo fik færre stemmer end Atassut, står som vinderne efterfordelingen af udvalg. Da de har fået godt med poster og blandt andet to formandsposter mod Atassuts ene, men måske er de nyvalgte partii inuittere ikke klar over, hvor meget arbejde der venter dem?

I hvordan kan i forklarer jeres vælgere, at I ikke er blevet forfordelt i sammenligning med Partii Inuit?

- Vi er godt nok lidt større stemmemæssigt end Partii Inuit, men jeg vil ønske dem held og lykke, for de får travlt.

Der er nok også nogen, som undre sig over, hvorfor Gerhardt Petersen som formand for Atassut hverken er blevet Naalakkersuisoq eller udvalgsformand, men igen hænger det sammen med hans sydlige bopæl langt fra hovedstaden.

- Jeg fik mandat fra min hovedbestyrelse til at pege på et mandat, og der har jeg peget på Sten, som bor her i Nuuk, og hvis jeg selv skal være Naalakkersuisoq, skal jeg også bo i Nuuk, og det har jeg ikke lyst til lige nu, siger Gerhardt Petersen.