Atassut: Lukkede fødesteder skal åbnes igen

Borgmester Ane Hansen fra Inuit Ataqatigiit er enig med Atassut: Ingen kan acceptere, at det er sådan, siger hun om Grønlands lukkede fødesteder.
Tre af landets fødesteder er lukket siden 2012, og der er nu fem fødesteder i hele landet. Arkivfoto
30. marts 2021 12:03

Hvert år rejser mellem 40 og 45 procent af Grønlands gravide for at føde.

Ofte tager kvinderne helt alene af sted og vender først hjem, når barnet er flere uger gammelt. 

Forholdene bekymrer Ernisussiortut Kattuffiat (Grønlands Jordemoderforening). Og nu er der også gået valgkamp i fødslerne. 

LÆS OGSÅ Jordemoderforening: Det skal være slut med, at fødende kvinder rejser i stilhed

Tre af landets fødesteder er lukket siden 2012, og Atassut vil have, at de genåbner: 

- Ja, i Maniitsoq og de andre byer, der havde fødessteder før. Vi har jo egentlig faciliterne endnu. De bliver brugt til akutte fødsler, men man kunne måske indføre, at de blev brugt mere normalt igen, siger politisk næstformand i Atassut, Nikolaj Rosing. 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen har fem fødesteder

 

Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital
 

Regionssygehuset i Ilulissat
 

Regionssygehuset Sisimiut
 

Sundhedscenteret i Tasiilaq
 

Regionsygehuset Qaqortoq

Lige nu er der fem fødesteder i Grønland. 

- Det er noget, vi snakker meget om. Nu bor jeg jo selv i Maniitsoq, og det er også en af de byer, der er ramt i forhold til, at man skal væk fra byen for at føde. Så det er noget, der fylder meget her i byen. Men det er også mange andre ting. Det er hele sundhedsvæsenet generelt, vi gerne vil løfte, siger Nikolaj Rosing. 

Sundhedsvæsenet til Danmark

Faktisk vil Atassut diskutere, om sundhedsområdet, der jo ellers er hjemtaget, skal føres tilbage til staten. Altså: At Danmark skal styre hele det grønlandske sundhedsvæsen fra Danmark.  

Sundhedsvæsenet har været hjemtaget siden 1. januar 1992.

LÆS OGSÅ Gravid skal rejse for at føde: Tanken gør mig bange, og alt i mig er i oprør

- I Atassut mener vi, at vi skal finde en løsning formentlig i samarbejde med Danmark, så vi kan hæve niveauet i sundhedsvæsenet. Ikke bare for de fødende, men også for de øvrige - kræftramte, blodpropramte og så videre. Det har vi ikke magtet som selvstyre, siger Nikolaj Rosing.

Fødesteder, der forsvinder 

 

Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.

 

Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig. 

 

På den seneste finanslov blev der desuden lagt op til, at der skal arbejdes for en genåbning.

 

I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.

 

Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.

Også borgmester Ane Hansen (Inuit Ataqatigiit) fra Kommune Qeqertalik har fødsler på sit valgprogram.  

- Ingen kan acceptere, at forholdene er sådan, siger hun. 

Stressede kvinder

I hendes kommune lukkede fødestedet i Aasiaat midlertidigt i 2019. Det er bare ikke åbnet igen. 

Og ifølge Ane Hansen har kommunalbestyrelsen flere gange har rettet bekymrede henvendelsee til Naalakkersuisut om dét. 

- Det tynger især unge førstegangsfødende kvinder. Men også kvinder med mindre børn, når de må forlade børnene for at føde. På den måde bliver de stressede og tvunget til at været bekymret over noget, som ikke burde bekymre, siger hun.

- Derfor må man fra politisk side genvurdere situationen med henblik på at kunne tilbyde fødsel flere steder i Grønland. 

På spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, lyder svaret: 

- Der bruges allerede mange penge – de bliver bare ikke brugt effektivt.