Gravid skal rejse for at føde: Tanken gør mig bange, og alt i mig er i oprør
I Grønland skal man rejse for at føde.
Det gælder ifølge Grønlands Jordemoderforening for i hvert fald mellem 40 og 45 procent af de gravide hvert år.
Én af de kvinde er 32-årige Ane Mette Løvstrøm fra Uummannaq.
LÆS OGSÅ Bekymring over nedlukning af fødested i Aasiaat
Hun har termin til sommer, og tanken om at skulle forlade sit hjem og familien gør hende bange.
- Det er ikke betryggende, at jeg ikke kan føde det sted, jeg bor. Jeg har fået at vide, at jeg skal rejse alene uden min familie, når jeg skal føde. Hvis jeg vil have min familie med, har jeg fået at vide, at det koster 357 kroner per mand om dagen, siger hun.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen har fem fødesteder
Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital
Regionssygehuset i Ilulissat
Regionssygehuset Sisimiut
Sundhedscenteret i Tasiilaq
Regionsygehuset Qaqortoq
Under sin graviditet har hun set en jordemoder én gang, og da fødestuen i Uummannaq lukkede tilbage i 2017, er det nærmeste fødested Ilulissat.
- Det kan påvirke én meget at rejse fra sin familie for at føde. Dengang man kunne føde her, var jeg ikke så oprevet. Nu gør bare tanken mig bange, og alt i mig er i oprør, siger hun.
Fødsler bør være valgtema
Ane Mette Løvstrøm vil så gerne føde hjemme i Uummannaq, at hun overvejer, om hun skal tage chancen. Nu har hun sendt en mail af sted til jordemoderforeningen.
- I den står der, hvor meget det påvirker én følelsesmæssigt, og om det ikke kan betale sig at få en jordemoder her til byen fra Ilulissat. For så vidt jeg ved, er vi fire i byen lige nu, der er gravide. De budskaber vil jeg gerne have frem. Man bør kigge på, hvordan de gravide bliver ramt på deres følelser, siger hun.
Fødesteder, der forsvinder
Det seneste fødested, der lukkede, var i Aasiaat.
Det skete i 2019 på grund af mangel på kvalificeret personale. Det blev meldt ud, at lukningen var midlertidig.
På den seneste finanslov blev der desuden lagt op til, at der skal arbejdes for en genåbning.
I 2017 lukkede fødeafdelingen i Uummannaq.
Og i 2012 mistede Maniitsoq sit fødested.
Og det skal der gøres noget, mener Ane Mette Løvstrøm.
- Sundhedsvæsenet og Naalakkersuisut bør undersøge, hvordan man kan udvikle byen over længere tid. Jeg kan huske, at der har været et valgtema med ordlyden, at vi skal føde flere børn. Men samtidig med at man er ved at bygge en børnehave her, udelukker man os fra at føde i vores egen by, siger hun og slår fast:
- Hvor ville det være dejligt, hvis der blev gjort noget ved det. Jeg er ikke alene i denne her situation. Vores forhold her i det nordlige Grønland burde været et større emne under valgkampen.
Jordemoderforeningn oplyser til KNR, at hvis man som kvinde ønsker at føde et sted uden fødselsberedskab, som for eksempel Uummaanaq, så skal man underskrive et dokument. I dokumentet står der, at kvinden er oplyst og indforstået med den risiko, det indebærer at vælge at føde hjemme.
En risiko kan for eksempel være, at der opstår blødning, eller at der bliver behov for akut kejsersnit.
