Jordemoderforening: Bekymring over nedlukning af fødested i Aasiaat

Den 1. juni lukker Aasiaat som fødested i et år. Det vækker bekymring hos jordemoderforeningen, Ernisussiortut Kattuffiat. 

- Det er mange uger, de skal være fra hinanden, og vi er bekymrede for de konsekvenser, som det kan have for forældreskabet og barnets første tid. Det kan trække tråde langt ind i et barns liv, hvis man kommer dårligt fra start, siger jordemoder Anne Schurmann på vegne af foreningen.

Anne Schurmann peger desuden på, at flytningen og adskillelsen fra familien og måske faderen kan føles som overgreb for den fødende og være med til at komplicere graviditeten.

- Det gør selvfølgelig, at man har et stort afsavn, men det kan også udløse både angst og stress, der kan komplicere en graviditet. Særligt i starten, når man er meget sårbar som nybagt mor, siger hun.

Mangler kvalificeret arbejdskraft

Oprindeligt var det planen at lukke Aasiaat som fødested i ti måneder fra midten af januar i år, men den beslutning er blevet udskudt og så forlænget med to måneder.

Hele problematikken er opstået, fordi det ikke er muligt at skaffe den rette arbejdskraft for at leve op til de officielle kvalitetskrav, der er til et fødested.

Et fødested skal nemlig have en læge, der kan foretage et kejsersnit og håndtere blødningskomplikationer i forbindelse med en fødsel, oplyser Sundhedsledelsen til KNR.

Cheflæge i Sundhedsledelsen, Berit Bjerre Handberg, forstår godt Jordemoderforeningens bekymringer.

- Vi anerkender bestemt, at der kan opleves uheldige ting ved det, at man er nødt til at rejse for at føde. Omvendt har det har også uheldige konsekvenser, hvis man har brug for et indgreb som eksempelvis et kejsersnit, og det så ikke kan laves. Så det er et valg i forhold til hvilke standarder, man mener, er kvalitativt gode nok, siger hun og understreger, at der allerede i dag er mange kvinder, der bliver nødt til at rejse, når de skal føde.

Hun henviser til, at man i begyndelsen af 2000'erne indførte en ny visitationspolitik i sundhedsvæsenet.

- Efter kvalitetsstandarder blev indført i Grønland, er børnedødeligheden for nyfødte faldet ganske markant. Så vi gør det netop for at leve op til de aftaler om kvalitet, der gælder i Grønland, siger hun.

Frygter midlertidig løsning bliver permanent

I jordemoderforeningen følger man nøje udviklingen omkring Aasiaat. Foreningen er nemlig bekymret for, at forløbet ender ligesom det gjorde i 2017 for fødestedet i Uummannaq.

- I Uummannaq startede det også med, at man i perioder sendte de gravide til Ilulissat for at føde, når der manglede en læge deroppe. Da det blev sværere og sværere at skaffe en læge til at afløse, så valgte man at lukke til sidst, fortæller Anne Schurmann.

Med lukningen mistede Uummannaq ikke kun de lægefaglige kompetencer i forbindelse med fødsler. Jordemoderstillingen blev nedlagt, og en sundhedsassistent blev ansat i stedet for. 

- Så det er også en forringelse af servicen til de gravide familier, siger Anne Schurmann.

Berit Bjerre Handberg anerkender bekymringen, men hun understreger, at man ikke har nogle planer om at lukke fødestedet i Aasiaat permanent.

- Men det er klart, at hvis det problem, der er med at skaffe kvalificeret personale, er uændret fremadrettet, hvilket vi arbejder hårdt for ikke sker, så vil vi jo løbende vurdere, hvordan vi bedst kan tilrettelægge det, så vi lever op til de kvalitetsstandarder, vi har, siger hun.

Hun afviser samtidig, at det ligger i planerne at nedgradere sygehuset i Aasiaat til et sundhedscenter.

Når Aasiaat lukker som fødested til sommer, er der fem fødesteder tilbage i Grønland. Det er i Sisimiut, Tasiilaq, Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat.