Forsker: Assimilering var ikke udelukkende et dansk projekt

Det kan være med til at give et forkert billede af kolonitiden, når en forsker efterlyser ofre for den danske assimilationspolitik, som ifølge en tidligere adjunkt fra Ilisimatusarfik også var et ønske fra grønlandsk side.

- Det her moderniseringskrav det sker i den grad på initiativ af grønlandske politikere i denne her periode, lyder det fra Jens Wendel-Hansen, som i en årrække var tilknyttet universitetet i Nuuk.

LÆS OGSÅ Forsker vil have kolonitidens ofre til orde

Landsrådet ønskede også en modernisering

Efter anden verdenskrig stillede de Forenede Nationer krav om, at der skulle finde en afkolonisering sted, hvilket førte til, at Grønland i 1953 blev indlemmet som et amt i det danske kongerige.

Men allerede før krigen havde de daværende to Landsråd foreslået, at man i moderniseringens navn skulle lukke bygder og styrke undervisningen i dansk.

- Det strider i den grad imod den danske regerings oprindelige politik, som netop har været, at grønlænderne skulle beholde deres særkender, sådan noget som at bo i bygder og være fangere og tale grønlandsk.

LÆS OGSÅ Forfatter: Danskerne ved for lidt om Grønland

Bog vil blot bekræfte fordomme

Selvom Jens Wendel-Hansen ikke er i tvivl om, at der var mange, som led under denne hurtige moderniseringsproces, som både den danske stat og Grønlands Landsråd stod bag. 

Så frygter han, at Anne Kirstine Hermanns bog om perioden, hvor Grønland gik fra at være en koloni til et dansk amt, kun vil være med til bekræfte manges opfattelse af, at det var den danske stat, som træk denne modernisering ned over det grønlandske samfund.

- Det der sker, når man så klart begynder at tale om ofre og dansk assimilationspolitik og hele det her sprog, som der bliver brugt i det her, er, at du egentlig kommer til at bekræfte det billede, du har i forvejen, siger Jens Wendel-Hansen.

I stedet for kun at høre dem, som følte sig som ofre for moderniseringsprocessen, så ville det ifølge Jens Wendel-Hansen give mere mening, hvis man spørger ind til, hvordan det eksempelvis blev oplevet at skulle flytte fra en bygd eller, hvordan det for de unge var at blive sendt til Danmark for at lære dansk.

- Det er givet, at der er en masse, som har lidt under det her. Men jeg har også hørt personlige historier fra folk, som enten har et mere nuanceret eller endda et positivt syn på det, siger Jens Wendel-Hansen.