Forfatter: Danskerne ved for lidt om Grønland
- Problemet er, at der er så få udsendelser om Grønland og når der endelig kommer en film, interesserer det folk, også fordi den var så dramatisk, som den var. Hvis der havde været 10 udsendelser om Grønland, havde man bare betragtet det som én blandt mange. Men filmen "Flugten fra Grønland" er den eneste der er blevet lavet i løbet af de sidste 5 år, og det er problemet, siger Marianne Krogh Andersen.
- Danskerne vil faktisk gerne vide megét mere om Grønland, men der bliver produceret for lidt. Grønland er et moderne samfund og må vænne sig til kritik, men problemet er, når der kun er kritik, siger Marianne Krogh Andersen.
Det billede, som filmen præsenterede af Grønland, fylder stadig meget i danskernes bevidsthed. Det siger chef for Grønlands Repræsentation i Danmark Tove Søvndahl Pedersen.
- Den amindelige dansker har især fæstnet sig ved, hvad de har hørt om børnenes vilkår, men også boligsagen har gjort indtryk. For udenforstående får det Grønland til at virke som et gennemkorrupt land, siger Tove Søvndahl Pedersen.
Radioavisen har i aften et interview med Jens Møller, som er en af mændene bag den omdiskuterede dokumentarfilm, og hvis du vil høre mere, sender KNR Radio i morgen programmet ”Året efter Flugten fra Grønland” klokken 18.