Asiater i Grønland: Der er ingen racisme over for os

Der er rekordmange udlændinge i Grønland, og tre fortæller her deres begrundelse for, at bo i landet.
Skrevet af Karline Platou
04. december 2022 11:54

I sidste uge kunne KNR fortæller, at der er rekordmange udlændinge i Grønland.

Ifølge tallene fra Grønlands Statistik, var der i begyndelsen af 2017 1.017 personer med udenlandsk statsborgerskab i Grønland, mens det tal i dag er næsten fordoblet.

De fleste udlændige kommer fra Asien, og derfor har KNR har været ude og møde tre af dem for at høre, hvorfor de har valgt at slå sig ned i Grønland.

På en massageklinik i Nuuk møder vi Meena Manley på 50 år, som har boet i Nuuk i 16 år. 

- Jeg kan godt lide at bo i her. Jeg har familie og arbejder her. Jeg har arbejdet på en thailandsk restaurant i 12 år, og derefter har jeg startet min egen massageklinik, siger Meena Manley. 

Meena Manley fortæller, at det var hendes danske mand, som ville til Grønland, og derfor fugte hun med.

- Før har jeg boet i Hong Kong i mange år. Her er meget anderledes end Hong Kong, men jeg vil bo her, fordi jeg er nået i den alder, at jeg nu har brug for ikke at have så have travlt i mit liv. Derfor vil vi gerne bo her endnu, siger hun.

Vi oplever ikke racisme i Grønland

I Pisiffik møder KNR en 33-årig ekspedient fra Filippinerne ved navn Jelica Mirana. Hun fortæller, at hun er kommet til Grønland, fordi hun mener, at det er den bedste måde at sikre familiens fremtid hjemme i Filippinerne.

- Der er mange flere muligheder i Grønland end i mit land, og jeg får en bedre løn her. Det er godt for min families fremtid. Min mand og vores børn bor i Filippinerne. Jeg sender dem penge hver måned, siger Jelica Mirana.

LÆS OGSÅ Erhvervsdrivende: Vi er dybt afhængige af udenlandsk arbejdskraft

Hun fortæller, at på nogle tidspunkter er afsavnet til familien større end andre. 

- Nogen gange er dagene gode, og nogle gange savner jeg min familie, men jeg tænker, at det bliver godt igen, fordi her er der mange flere muligheder, siger hun og fortsætter:

- Folk er meget søde, og respekterer os. Der er ingen racisme over for os.

Det er trygt at bo her

På resturant Bones møder KNR Sally fra Filippinerne, som er 39 år gammel og har været i Grønland i 16 år. 

- Da jeg første gang kom til Grønland i 2007, var det lidt hårdt, men i dag har jeg vænnet mig til det, og kan godt lide at arbejde her. Folk er venlige, det er behageligt og sikkert og trygt at bo her, siger Sally.

Og hun er ikke i tvivl om, at hun vil anbefale at bo i Grønland til andre. 

- Jeg vil anbefale Grønland til alle, jeg kender - især filippinere. Man kan mærke, at der er stigning af udenlandske arbejdskraft i Nuuk. Især er der mange filippinere i byen.

Hvorfor, tror du, det er sådan?

- Jeg tror, de kan lide at arbejde her, og så føler de sig trygge, og det er sikker at være her. Det er godt for os.

Sally regner med, at der kommer mange flere udlændinge i Grønland i fremtiden.

- Ja helt sikkert. Jeg er sikker på, at der kommer flere udlændinge, når de internationale lufthavne åbner.