Arnarulunnguaq får nu en plads i historien: “Fantastisk, hvad hun har gået igennem”  

Hun har rejst hvad der svarer til halvdelen af jordens omkreds til fods, på hundeslæde, i kano og umiaq. En strækning på 18.000 kilometer, hvor hun undervejs har sørget for varmt tøj, mad og viden om Arktis. Dermed var hun med til at sikre ekspeditionsdeltagernes overlevelse.

Arkæolog Pauline Knudsen skildrer Arnarulunnguaqs liv og betydning på 5. Thuleekspedition i en ny bog af samme navn.

- Det er fantastisk at finde ud af, hvad Arnarulunnguaq har gået igennem på den lange rejse. Det er fantastisk, at der findes kvinder med den styrke og udholdenhed, som det kræver at gennemgå så strabadserende en rejse, siger Pauline Knudsen, der er afdelingsleder for Kultur- og Samfundshistorie på Ilisimatusarfik.

I godt 16 år har Pauline Knudsen i perioder arbejdet på bogen om Arnarulunnguaq, der nu rammer boghandlerne.

Bogen udkommer i forbindelse med, at det i år er 100 år siden 5. Thuleekspedition sluttede. Ekspeditionen varede fra 1921 til 1924 med Knud Rasmussen som ekspeditionsleder.

Arnarulunnguaq bliver også hyldet med en ny mindesten af kunstneren Aka Høegh. Mindestenen kommer til at stå i Nuuk og bliver afsløret søndag.

Siden 2008 har foreningen Arnarulunnguaq, som IA-politikeren Asii Chemnitz Narup er forkvinde for, arbejdet på denne hyldest til Arnarulunnguaq.

For indtil nu er det ikke meget, vi har vidst om, hvem kvinden fra Avanersuaq, som deltog i 5. Thuleekspedition var.

- Der har stort set ikke været nogen viden om Arnarulunnguaq, fortæller Pauline Knudsen.

Videnskabelig assistent, syerske og jager

For at få mere information om Arnarulunnguaq har Pauline Knudsen været i arkiverne og gennemsøgt de få breve og beskrivelser af hende, som polarforskeren Knud Rasmussen har efterladt.

- Knud Rasmussen roser hende utrolig meget som en dygtig kvinde, syerske, med en fænomenal iagttagelsesevne, god hundekusk og god til at jage, siger Pauline Knudsen.

Arnarulunnguaq var 25 år, da 5. Thuleekspedition startede i 1921.

Egentlig var det hendes bror, der var udvalgt til at være med på ekspeditionen, men fordi han mistede livet, blev Arnarulunnguaqs mand og dermed hende i stedet valgt af Knud Rasmussen som deltagere.

I tre år rejste Arnarulunnguaq og de andre ekspeditionsdeltagere fra Grønland til Canada, Alaska og Sibirien. Undervejs indsamler de genstande, materialer og viden om inuitkulturen.

- Arnarulunnguaq arbejder også som videnskabelig assistent. Hun har blandt andet tegnet de mønstre på tatoveringer, som inuitkvinder traditionelt har haft. Hun indsamler planter og tørrer dem. Hun er med til arkæologiske udgravninger. Desuden fanger hun harer og ræve til at lave tøj af.

 - Og så har hun et muntert sind og skaber en god atmosfære omkring sig. Hun kan gøre en teltplads i op til minus 50 grader til hyggeligt og hjemligt, siger Pauline Knudsen.

Ekspeditionen begynder i byer af sten

I slutningen af ekspeditionen besøger ekspeditionsdeltagerne Seattle, Washington og New York, hvor de bliver hyldet for deres lange rejse.

Men egentlig er det først i de amerikanske storbyer, at ekspeditionen begynder for Arnarulunnguaq, siger Pauline Knudsen. For livet på isen er det liv, hun er vant til fra Thule.

- Hun bliver nødt til at gå i vestligt tøj, for hun kan ikke komme ind på restauranter og andre steder i sit inuittøj. Hun siger, at hun aldrig har frosset så meget i sit liv som i New York.

- Samtidig undres hun over alle storbyerne, og hvordan mennesker kan skabe sådan nogle store byer af sten, fortæller Pauline Knudsen.

Ekspeditionen ender for Arnarulunnguaqs vedkommende i en hospitalsseng i København. Hun er undervejs blevet smittet med tuberkulose og må vente et år i København, inden hun i 1925 vender tilbage til Thule.

5. Thuleekspedition er gået hen i historien som en af de vigtigste ekspeditioner i Arktis. Men mens Knud Rasmussen er rigt beskrevet i historiebøgerne, har der kun været få linjer om Arnarulunnguaq og de andre inuitiske ekspeditionsdeltagere.

Derfor er det vigtigt for Pauline Knudsen, at Arnarulunnguaq nu kommer frem i lyset.

- Jeg håber, at de unge og resten af befolkningen får øjnene op for, hvilken rolle inuit har spillet i de arktiske ekspeditioner. Det er Knud Rasmussen, William Thalbitzer og Robert Peary, der er blevet berømte, men de har ikke kunne nå deres mål uden hjælp fra inuit og inughuit. De ville ikke kunne klare sig uden deres ekspertise, siger Pauline Knudsen.

Arnarulunnguaq kommer også til at pryde de nye danske pengesedler, som man kan få i hånden fra 2028. Det afslørede Nationalbanken tidligere på måneden.