Mindesten for Arnarulunnguaq skal give hende den ære, hun aldrig fik i historiebøgerne

En ny mindesten i Nuuk skal hylde Arnarulunnguaq i anledning af 100-året for afslutningen på 5. Thuleekspedition.
Arnarulunnguaq, der kom fra Thule, havde en vigtig betydning på 5. Thuleekspedition. Det bliver nu markeret med en mindesten i Nuuk lavet af kunstneren Aka Høegh. Foto © : Arktisk Institut
07. april 2024 10:30

Ekspeditionsdeltager Arnarulunnguaq fik en minimal plads i de gamle historiebøger – men det skal en ny mindesten i Nuuk snart gøre op med.

Til september er det nemlig 100 år siden, at 5. Thuleekspedition sluttede, og det bliver markeret med en mindesten for Arnarulunnguaq, der havde en vigtig rolle i ekspeditionen.

Hvem var Arnarulunnguaq?

  • Levede fra 1896 til 1933. Født og død i Thule.
  • Deltog sammen med sin fætter Qâvigarssuaq Miteq på 5. Thuleekspedition, der varede fra 1921 til 1924. Ekspeditionsleder var Knud Rasmussen.
  • På ekspeditionen havde Arnarulunnguaq ansvaret for madlavning og vedligeholdelse af skindtøj, som var nødvendigt for ekspeditionens overlevelse.
  • 5. Thuleekspedition strakte sig over 18.000 kilometer fra Grønland til Canada, Alaska og Sibirien. 
  • Det er en af historiens mest betydningsfulde ekspeditioner for vores viden om inuitkultur. Ekspeditionen viste blandt andet, at inuit er ét folk på tværs af Grønland, Canada, Alaska og Sibirien.

Kilde: Lex.dk

Arbejdet med at skabe mindesmærket har været en del år undervejs. Derfor er Asii Chemnitz Narup, forperson for bestyrelsen Arnarulunnguaq, der står bag initiativet, glad for, at drømmen snart bliver til virkelighed.

- Arnarulunnguaq fortjener en meget større og synlig plads i den meget store ekspedition. Hun var sådan en dygtig og alsidig kvinde, der kunne alt fra at bearbejde skind og sy klæder, lave mad, en eminent slædekusk og jager.

- Hvis hun ikke havde deltaget, var det ikke blevet denne succesfulde ekspedition, siger Asii Chemnitz Narup, der er Inatsisartutmedlem for Inuit Ataqatigiit.

Det er landets kendte kunstner Aka Høegh, der skal lave mindestenen for Arnarulunnguaq. Derudover bliver der også udgivet en ny bog om Arnarulunnguaq, som arkæologen Pauline Knudsen står bag.

Symbol på den grønlandske kvinde

For Aka Høegh er det en ære at skulle lave mindestenen. Hun mener nemlig heller ikke, at Arnarulunnguaq har fået den hyldest, hun fortjener.

- Jeg tror, at ekspeditionsdeltagerne overlevede på grund af Arnarulunnguaq. Så stærk hun har været, siger kunstneren.

Allerede forrige sommer fandt Aka Høegh den granitsten, der kommer til at udgøre mindesmærket.

- Jeg besluttede, at den skulle laves af granit, fordi vi kommer fra et stenland. Arnarulunnguaq var sådan et stort naturmenneske, derfor skal hun have sin sten fra Grønland, fortæller Aka Høegh, der dog endnu ikke vil løfte sløret for, hvordan mindestenen kommer til at se ud.

Og står det til Aka Høegh, er mindestenen ikke kun til ære for Arnarulunnguaq.

- Det er for den grønlandske kvinde. Sådan føler jeg det mere og mere, siger hun.

Ifølge Asii Chemnitz Narup (IA) var 5. Thuleekspedition ikke blevet en succes uden Arnarulunnguaq, der sørgede for den basale overlevelse for ekspeditionsdeltagerne som mad og at sy deres skindtøj. Foto © : Arktisk Institut

Skal stå som et stærkt forbillede

Også for Asii Chemnitz Narup er Arnarulunnguaq blevet et symbol på den stærke grønlandske kvinde.

Hun mener generelt, at vi mangler at hylde de historiske kvinder i samfundet.

- Når vi kigger omkring i byerne, er der adskillige mindesmærker for mænd, der har gået store, nyttige opgaver i samfundet. Men vi ser stort set ingen kvinder, og det synes jeg ikke er balanceret, siger hun.

Og Arnarulunnguaq bliver nu første sten på vejen.

- Mindesmærket vil være med til at sikre, at fortællingen om Arnarulunnguaq lever videre. Det er vigtigt for vores efterkommere, at hun kommer til at stå som et stærkt forbillede, siger Asii Chemnitz Narup.

Arbejdet med mindestenen begynder i juni og skal stå klar den 22. september, som er 100-årsdagen for afslutningen på ekspeditionen.