Arbejdstræning forbedrer lediges chance for en plads på arbejdsmarkedet

Den globale finanskrise har desværre også sat sine spor i Grønland, og i Kommuneqarfik Sermersooq. Vi har medborgere der står uden arbejde i længere eller kortere tid, og jeg mener, at dette bør afhjælpes gennem en revurdering og intensivering af indsatsen.
Skrevet af Peter Troelsen
26. marts 2013 10:25

De arbejdssøgende er delt op i 3 matchgrupper: arbejdssøgende, der umiddelbart kan komme i arbejde, arbejdssøgende, der skal have støtte til at komme i gang og endelig en gruppe, der slet ikke kan arbejde.

-De arbejdssøgende er desværre som regel ufaglærte, selv om det også forekommer at faglærte ikke kan finde et job inden for deres felt, mener Erik Jensen, der er kandidat for IA.

Det er glædeligt at mange af de personer, der umiddelbart kan komme i arbejde, passer det anviste arbejde til punkt og prikke.

-Desværre er der også en markant andel, der hører ind under den første gruppe, som ikke møder op på arbejde efter første lønudbetaling, og jeg mener, at dette er et tegn på, at disse personer slås med andre problemer, som vi kan gøre noget ved, forklarer Erik Jensen.