Aqqalu Jerimiassen vil have én nationalsang i stedet for to

Det startede i 1979. 

Nu, 47 år senere, har vi stadig ikke én officiel nationalsang i Grønland. To bliver brugt i flæng, nemlig ”Nunarput utoqqarsuanngoravit” og ”Nuna asiilasooq”. Men NU er det på høje tid, at der kommer orden i sagerne, mener Aqqalu Jerimiassen, der er formand for Atassut. 

- Vi har brug for en officiel afklaring. For eksempel når vi fejrer vores nationaldag, og når der er sportskampe - så bliver der spillet forskellige sange. Det kan ikke fortsætte på den måde, og derfor er vi nødt til at have klare retningslinjer: Hvilken sang er den officielle, eller skal vi have en helt ny?, siger Aqqalu Jerimiassen til KNR. 

Han henviser til, at "Nunarput utoqqarsuanngoravit" er blevet spillet til en fodboldkamp, mens "Nuna asiilasooq" blev spillet til en håndboldkamp.

Men Aqqalu Jerimiassen vil mere end blot at vælge sang. Han foreslår, at versene i den sang, der skal vælges til den officielle, bliver oversat til flere dialekter – altså kalaallisut (vestgrønlandsk), iivi oraasia (østgrønlandsk) og inuktun (nordgrønlandsk, red.).

- Dialekterne i vores land er en vigtig del af vores sprog og kultur, og de skal bevares. Samtidig er det vigtigt, at de mange mennesker i landet føler sig repræsenteret, og at  de føler sig som en del af fællesskabet. Det var en del af mine overvejelser, da jeg skrev forslaget, siger han.

Annonce i aviserne i 1990

Som sagt er det langt fra første gang, at politikerne i Inatsisartut skal tage stilling til hvilken nationalsang, der skal være vores officielle. Langt fra, faktisk. I 1979, 1990, 1992, 1994, 2000, 2002, 2003 og 2017 var idéen også oppe at vende, meddeler Departementet for Børn, Unge, Familier, Indenrigsanliggender, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke i et skriftligt svar til Aqqalu Jerimiassen. 

Faktisk nåede det så langt, at en annonce blev trykt i de to grønlandske aviser i sommeren 1990. Den opfordrede læserne til at komme med deres ønske til en nationalsang. 

33 stemte for "Nuna asiilasooq”. To foresog "Nunarput utoqqarsu­anngoravit”. Derudover kom der også to forslag om en helt tredie sang og et forslag, hvor der var digtet en helt ny sang.

Kan ikke diskutere sagen i det uendige, blev der sagt i 1992

I et mødereferat fra Grønlands Landsting fredag 14. oktober 1994 står der:  

“De indkomne tilkendegivelser var overvejende for "Nuna asiilasooq", men Landstinget fandt, at på baggrund af så få tilkendegivelser ville man ikke træffe en beslut­ning. Den daværende landstingsformand Lars Chemnitz udtrykte sin skuffelse over Landstingets nølen, men lovede at arbejde videre med sagen. Sidst blev sagen diskuteret i Landstinget onsdag den 18. marts 1992, hvor formandskabet bad om partiernes klare holdning til sagen, da man fandt at man ikke kunne diskutere sagen i det uendelige.”

- Det kan ikke fortsætte på den måde, og derfor er vi nødt til at have klare retningslinjer: Hvilken sang er den officielle, eller skal vi have en helt ny?, siger Aqqalu Jerimassen.

Har du selv en favorit?

– Hvis jeg skal svare helt ærligt, så er “Nunarput utoqqarsuanngoravit” den sang, jeg har kendt og haft tæt på mig, siden jeg var barn. “Nuna asiilasooq” er også meget smuk og rørende, men uanset hvordan man vender og drejer det, er “Nunarput utoqqarsuanngoravit” den, jeg er mest vant til at opfatte som national­sang.

Og så bryder Aqqalu Jerimiassen ud i sang på de første strofer af “Nunarput utoqqarsuanngoravit”, som du kan høre herunder: