Angreb rammer Iraks hovedstad søndag

Flere raketter ramte sent søndag aften Iraks hovedstad, Bagdad.
Tusindvis af menensker deltog i følget i forbindelse med begravelsen af general Qassem Soleimani og den irakiske leder af den paramilitære bevægelse Folkehæren, Abu Mahdi al-Mohandes i Tehran. Søndag aften blev Bagdad så ramt af et luftangreb. Foto © : Ritzau Scanpix
06. januar 2020 08:47

Det skriver DR.

Raketangrebet fandt blandt andet sted i den såkaldte grønne zone af hovedstaden, hvor USAs ambassade ligger. En tredje raket er faldet i Jadriya-området, oplyser Reuters. Ingen har endnu taget ansvaret for angrebet.

Søndag aften var der dog endnu ikke meldinger om tilskadekomne eller dræbte efter bombardementerne.

LÆS OGSÅ Iraks parlament vil have USA-ledet koalition ud af landet

Episoden sker, efter USA natten til 3. januar dræbte den iranske general Qassem Soleimani i et droneangreb tæt på den iranske hovedstad, Tehran. I angrebet omkom også den irakiske leder af den paramilitære bevægelse Folkehæren, Abu Mahdi al-Mohandes.

Iraks øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, advarede kort efter angrebet om, at Iran vil hævne sig. Efterfølgende har Iran også trukket sig endnu længere ud af atomaftalen med USA og Europa.

Ifølge DR's Mellemøstkorrespondent, Puk Damsgaard, kommer angrebene ikke bag på hverken irakerne eller amerikanerne.

LÆS OGSÅ Efter angreb på militærleder: Unødvendige rejser til Iran frarådes

- Det kommer ikke som en overraskelse. Jeg har i dag talt med en soldat fra de irakiske specialstyrker, og han fortæller, at man på de baser, hvor der er amerikanere, har fået besked om, at man ikke må gå ud overhovedet.

I Danmark har udenrigsminister Jeppe Kofoed mandag morgen indkaldt Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget til drøftelser om situationen i Iran. Mødet finder sted onsdag.