Anbragte børn mangler uddannede voksne
Rapporten kortlægger for første gang den sociale indsats for børn og unge i hele landet, og seniorforsker Else Christensen fra SFI, som står bag undersøgelsen mener, at det blandt andet er et problem, at der er så begrænset antal indsatser, der skal sørge for uddannelse af fagfolk og plejeforældre.
- Der er ikke mange indsatser, der fokuserer på uddannelse og efteruddannelse af personalet. For eksempel er der jo en del mindre byer, hvor der ikke er nogen fagligt uddannede blandt de mennesker, der arbejder i socialforvaltningen, siger Else Christensen.
Hun har også tidligere stået bag undersøgelser om børn og unge her i landet for SFI, Det Nationale forskningscenter for velfærd.
Og det er et problem, at der kun er stærkt begrænsede antal indsatser målrettet fagfolk, plejeforældre og frivillige voksne, der arbejder med børn, når et sted mellem 8 og 10 procent af alle grønlandske børn mellem 0 og 17 år er anbragt udenfor hjemmet, lyder én af rapportens konklusioner.
Men hvordan kommer det til udtryk?
-Det kan være vanskeligt at vide, hvad der er forskellen på, at et barn er uartigt, og et barn, der har det dårligt og derfor har en besynderlig adfærd. Det er en ting, hvor viden helt konkret kunne hjælpe til at man så barnet på en helt anden måde og så kunne sætte gang i en hjælp, lyder det fra Else Christensen.
Hun mener, at der kan være en risiko for, at børnene ikke får den rigtige hjælp. Og det gælder både fra sagsbehandlerne i kommunen, som ikke er uddannet socialrådgivere, men også det sted, hvor børnene anbringes:
-Vi kan i hvert fald se, at der stort set ikke er nogen initiativer, der sigter på at uddanne plejeforældre. Altså, der er nogle enkelte, men ikke store ting, og de er ikke i alle kommuner.
Hendes kortlægning viser dog samtidig, at der er en masser initiativer for børn og unge - faktisk hele 141, hvilket er en meget positiv udvikling, selvom det er vigtigt også at se på, hvad der mangler.
- Det passer ikke, hvis man siger, at børn og unge i Grønland ikke får ordentlig hjælp, for der er et system til at hjælpe dem. Samtidig kan vi så pege på, at der er nogle punkter, som man tilsyneladende ikke har fået taget fat på, hvor vi ved, at der kan være nogle vanskeligheder.
Udover uddannelsen af plejeforældre peger rapporten blandt andet også på den geografiske forskel på antallet af tilbud til børn og unge.
