Kuummiut er træt af alkohol og ludomani

- Målet bør være at forbyde udendørs nydelse af alkoholiske drikke, hvor oplysningskampagner bør påbegyndes allerede nu, siger Anders Sanimuinaq.
I dag bor der cirka 270 mennesker i Kuummiut, og der er omkring 55 mennesker, som er registreret som arbejdsløse.
Ifølge Anders Sanimuinaq bruger en del af de arbejdsløse deres socialhjælp på at spille kortspil, bingo og lignende.
- De sociale ydelser som udbetales til livsfornødenheder, mener jeg, at mange bruger meningsløst til at spille. Det mener jeg bør begrænses, siger han.
Han fortæller, at alkoholmisbrug og ludomani rammer bygdens børn:
- Det fører til dårlig omsorg af børn. Hvis de skal føre et sundt liv, så bør man ikke have sådan en adfærd foran børnene , sådan fortæller medlem af bygdebestyrelsen i Kuummiut Anders Sanimuinaq til KNR.
Tirsdag fortsatte naalakkersuisoq Agathe Fontain sin rejse til Tasiilaq. Her blev ludomani og misbrug af alkohol også nævnt som store problemer.