Alle hunde skal vaccineres

<p>Nu bliver det lovpligtigt at få landets 18.000 hunde vaccineret mod hundesyge.&nbsp;</p>
Foto © : KNR
15. november 2016 06:52

Inatsisartut har netop enstemmigt vedtaget en ny lov om at få vaccineret hele den grønlandske bestand af hunde mod hundesyge og parvovirus.

For slæde- og fårehunde vil det være selvstyret, der betaler for vaccinationen, mens det er ejerne selv, der betaler for vaccinationer af almindelige kælehunde.

Læs også Hundesyge ser ud til at sprede sig i Ilulissat

Ifølge Naalakkersuisut er det deres opfattelse, at folk selv har ansvaret for deres dyr, men efter årets udbrud af hundesyge, som kostede mere end 400 hunde livet, har Naalakkersuisut set sig nødsaget til at gribe ind med den nye lov.

Arbejdet med vaccinationerne begynder 1. januar næste år og vil i løbet af 2017 koste landskassen 4,5 million kroner.