Foto: KNR

Aleqa sikrer Nunatta Qitornai 75.000 kroner om måneden

Nunatta Qitornai kan se frem til at modtage gruppestøtte fra det danske folketing, når Aleqa Hammond torsdag skifter status fra løsgænger til medlem af Folketinget for sit nye parti. Det oplyser Ledelsessekretariatet i Folketinget.

Tirsdag fik partiet nok stemmer til at komme ind i Inatsisartut, og torsdag bliver partiet også officielt en del af Folketinget. Det fortalte Aleqa Hammond på sin Facebookprofil onsdag.

Hun skifter tilværelse fra løsgænger i Folketinget til i stedet at repræsentere et parti, og det kan der altså være gode penge i for det nystiftede Partii Nunatta Qitornai.

Ledelsessekretariatet i Folketinget oplyser i et svar til KNR, at Nunatta Qitornai kan se frem til at modtage gruppestøtte på niveau med Inuit Ataqatigiit i Folketinget.

LÆS OGSÅ Aleqa Hammond misser plads i Inatsisartut

Det betyder, at Partii Nunatta Qitornai hver måned kan se frem til et beløb på 74.963 kroner i gruppestøtte. 

I forvejen modtager Aleqa Hammond 47.013 kroner i såkaldt mandatbeløb og 18.692 kroner som eksperttilskud til at dække udgifter, der vedrører hendes politiske arbejde.

LÆS OGSÅ Aleqa Hammond bliver officielt formand for Grønlandsudvalget

De to beløb bliver lagt oven i den gruppestøtte, som partiet kommer til at modtage hver måned til aflønning af medarbejdere og andre udgifter i forbindelse med partiets politiske arbejde i Folketinget.

Læs reglerne for gruppestøtte her (på dansk).

Partiet kan til gengæld ikke se frem til at få partistøtte, da den støtteordning følger partiorganisationen og ikke de valgte kandidater. Aleqa Hammond stillede som bekendt op for Siumut, da hun i 2015 blev valgt til Folketinget.

Hun blev dog smidt ud af partiet i 2016 i forbindelse med en sag om private indkøb på et kreditkort udleveret af Folketinget. Partistøtten tilfalder derfor stadig Siumut, selvom de ikke har nogen repræsentant i Folketinget.

LÆS OGSÅ Siumut beholder dansk partistøtte på 240.000 kroner

 

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt