Air Greenland har fået ny formand

Efter en ekstraordinær generalforsamling i Air Greenland har bestyrelsen valgt en ny formand. Det skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.
Foto © : KNR // Anton Gundersen Lihn
Skrevet af Jonas Fievé
18. juni 2018 14:06
Versionist Connie Fontain

På et konstituerende møde mandag blev Kjeld Zacho Jørgensen valgt til formand, mens det blev til genvalg til Claus Holstein som næstformand.

Frem til foråret var Kjeld Zacho Jørgensen direktør for Billund Lufthavn i Jylland, og har dermed otte års erfaring fra luftfart med i bagagen.

Den ekstraordinære generalforsamling blev altså et farvel til både Søren Lennert Mortensen og Jan Torberger i bestyrelsen for det delvistselvstyreejet flyselskab, skriver Air Greenland i pressemeddelelsen. 

Den nye formand Kjeld Zacho Jørgensen er selvstyrets repræsentant i bestyrelsen, mens næstformand Claus Holstein er udpeget af den danske stat.